Beredskabsmeddelelse ammoniakudslip i Assens
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Fyns Politi.
Der er sket et udslip af det farlige stof ammoniak fra Assens Fjernvarme på adressen Stejlebjergvej 4, 5610 Assens.
Der er udsendt beredskabsmeddelelse.
Advarslen vedrører personer i Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens by.
Personer i det berørte område bør søge indendøre, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området.
Myndighederne vil bede borgere i området rette sig efter myndighedernes anvisninger på stedet.
Der er risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis man oplever mindre symptomer skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres skal man kontakte 112.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Kontakt kun politi og alarmcentral i akutte tilfælde.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.
Næste beredskabsmeddelelse udsendes snarest muligt.
Dette var en beredskabsmeddelelse fra Fyns Politi.
Pressekontakt
Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk