Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

6. oktober 2025 15:21

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere mistænkt i tyveri af diamantring til 119.000 kroner

Fyns Politi offentliggør nu billeder af en mand, der mistænkes for at have stjålet en diamantring til en værdi af 119.000 kroner fra en guldsmedebutik i Odense. Tyveriet fandt sted onsdag den 2. juli 2025 klokken 10.37.

Den mistænkte udgav sig for at være en almindelig kunde og fortalte personalet, at han blot kiggede og ikke havde behov for hjælp. Undervejs forsøgte han flere gange at åbne glasmontren, hvor ringen var udstillet, men blev afbrudt af en ekspedient, der betjente andre kunder. Da ekspedienten igen var optaget, lykkedes det manden at åbne montren, tage ringen og lægge den i inderlommen på sin vest. Derefter lukkede han montren og forlod butikken.

 

Den stjålne ring er en Solitaire/Énstensring i 18-karat hvidguld med én 1-karat diamant, til en værdi af 119.000 kroner.

I ringen er indgraveret teksten: EZZE AU 750 D 1.00 CT. Ifølge forhandleren findes der i Danmark kun én ring af denne type i hvidguld.

Foto af ring og foto af mistænkt

 

Den mistænkte beskrives som:

-          Mand, dansk af udseende, 65-75 år, almindelig af bygning, lys hudfarve, kort gråt hår.

-          Talte dansk.

-          Iført briller med sort brillestel, mørkeblå dunvest med vandrette syninger, lyseblå langærmet skjorte med én gang opfoldede ærmer, beige lange bukser, hvide sko med hvide snørebånd og mørk stribe på ydersiden samt mørkt armbåndsur med hvid skive.

 

Hvis du kan genkende manden, eller har oplysninger om, hvem han er, eller hvor han opholder sig, så kontakt Fyns Politi på 114.

 

 Foto af mistænkte Foto af mistænkte Foto af ring

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

13. november 2026

Fyns Politi

Fyns Politi søger forurettet til sag om muligt knivstik

I forbindelse med tumult på Torvegade i det centrale Odense den 7. november 2026, mangler Fyns Politi at udfinde forurettede

11. november 2026

Fyns Politi

Status på hændelse ved Langeskov station tirsdag

Fyns Politi har efterforsket hændelsen ved Langeskov station tirsdag intensivt. Der er tale om meget alvorlig og farlig kriminalitet begået af mindreårige drenge.

11. november 2026

Fyns Politi

Vidner og video søges i Nyborg

Fyns Politi efterlyser vidner og evt. video fra dashcams i sager om hærværk på et større antal biler i Nyborg.