Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

13. januar 2023 11:57

Fyns Politi efterforsker anmeldelse om skyderi på Østre Stationsvej i Odense

Fyns Politi modtog i går den 12. januar 2023 kl. 21.17 en anmeldelse om skyderi på Østre Stationsvej i Odense ud for Posten. Politiet ankom hurtigt til stedet og efterforsker sagen.

Fyns Politi var tilstede ved Posten i Odense i går aftes den 12. januar 2023 i forbindelse med en anmeldelse om skyderi. 

- Vi modtog anmeldelsen kl. 21.17 og ankom hurtigt til stedet med blandt andet hundepatruljer, og foretog gerningsstedsundersøgelser. Der blev i den forbindelse sikret et patronhylster, som vi foreløbigt har identificeret som et hylster efter en løsskudspatron, fortæller efterforskningsleder politikommissær Jack Liedecke.  

Fyns Politi har sikret videoovervågning i området og afhørt vidner, og arbejder på den baggrund på at identificere to køretøjer, herunder en sort firhjulstrækker og muligvis en mindre rød bil. Fyns Politi arbejder derudover også på at identificere personerne i bilerne. 

- Vi har ikke oplysninger om, at der i forbindelse med hændelsen skulle være nogle tilskadekomne, siger Jack Liedecke.

Fyns Politi tager hændelsen meget alvorligt og efterforsker sagen herunder eventuelle relationer mellem personerne i de to køretøjer. 

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

3. september 2026

Fyns Politi

Nørregade i Odense bliver fanzone før fodboldkamp søndag

Når OB søndag spiller superligakamp på hjemmebane mod FCK vil Nørregade i Odense fra klokken ca. 09:00 til 14:00 blive omdannet til fanzone for de tilrejsende fans.

23. august 2026

Fyns Politi

Fyns Politi rykkede lørdag ud til knivstikkeri i havekoloni i Odense

Meldingen kom omkring klokken 18.15, og Fyns Politi rykkede talstærkt ud. Blandt andet også fordi, der var melding om skud, som dog viste sig at være fra en løsskudspistol.

31. juli 2026

Fyns Politi

18-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med voldtægtssag i Søndersø

Fyns Politi fik tirsdag aften kl. 23.08 en anmeldelse om voldtægt begået mod en ung kvinde på området ved Glavendrupskolen i Søndersø. Politiet har nu anholdt en 18-årig mand som fremstilles i grundlovsforhør.