Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

10. november 2023 17:25

Efterforskningen indstilles i sagen om drabet på en 19-årig mand på Nyborgvej i Odense.

Fyns Politi har besluttet at indstille efterforskningen i sagen om skuddrabet på en 19-årig mand, der fandt sted den 27. februar 2022 kl. 02.20 på en parkeringsplads ved KFC på Nyborgvej i Odense.

Der har pågået en intensiv efterforskning, herunder er der gennemført afhøringer af mange personer, ligesom der er foretaget omfattende tekniske undersøgelser og indhentet store mængder data, som er blevet analyseret.  

Den omfattende efterforskning har dog ikke ført til opklaring af drabet.

 

Da drabsager ikke forældes, kan efterforskningen genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger til sagen.

 

To personer har undervejs været sigtet i sagen. De sigtelser er nu opgivet af anklagemyndigheden, da der ikke har været tilstrækkelige beviser til, at der kan rejses tiltale over for de pågældende.

 

De pårørende til den dræbte er orienteret om afgørelsen.  

 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

5. oktober 2026

Fyns Politi

52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab

Manden er dømt for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste den 1. september 2025 i Sanderum i Odense. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. anke. ​

30. september 2026

Fyns Politi

18 årig mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense

Den 18-årige blev sammen med en 15-årig ung mand anholdt den 29. september 2026. De er begge sigtet for omfattende kontaktbedrageri begået mod ældre borgere.

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har tirsdag foretaget anholdelse af tre mænd i efterforskningen mod LS Busser ApS og øvrige selskaber

Anholdelserne sker efter en længere efterforskning mod ejere, ledere og medarbejdere i selskaberne. Ved dagens aktion blev der foretaget flere ransagninger både på Fyn og i Jylland.