Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

14. april 2021 19:13

Fælles fynsk glæde over kredsen to kommende nærpolitienheder

Både politidirektør Arne Gram og de to borgmestre Kenneth Muhs fra Nyborg Kommune og Søren Steen Andersen fra Assens Kommune glæder sig over de to nærpolitienheder, der åbner i de to fynske kommuner senest inden årsskiftet.

Som en del af den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden blev det besluttet, at der nationalt skal etableres 20 nye nærpolitienheder for at styrke den lokale og nære politiindsats. To af disse enheder kommer til at ligge på Fyn i hhv. Assens og Nyborg.

Politidirektør i Fyns Politi Arne Gram siger: - Det er ingen hemmelighed, at vi ser frem til at oprette de to nye nærenheder, som kan understøtte og yderligere styrke vores allerede gode lokale politiarbejde. Vi ser rigtig mange positive muligheder i de nye enheder og er allerede godt i gang med at finde de rette lokationer, det rigtige personale og definere de opgaver, der skal løses. Det bliver rigtig godt, at få muligheden for at komme endnu tættere på vores borgere”.

Den konkrete placering af de to nye enheder er allerede faldet nogenlunde på plads i Assens, mens der stadig arbejdes på at finde det helt rigtige sted i Nyborg. 

 

 

Følgende ligger fast om de nye nærpolitienheder:

- at de ligger et synligt sted omkring bymidten 
- at de er bemandet med mindst fem lokale betjente
- at der er åbent mindst 15 timer ugentligt   

 

 

Om den nye nærpolitienhed i Assens Kommune

Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen ser frem til den nye nærpolitienhed i hans kommune: - I Assens glæder vi os over konsolideringen af det tætte samarbejde, vi i gennem mange år har haft med Fyns Politi. En ny nærstation i kommunen tager nu snart form, hvilket vi har glædet os meget til efter vi erfarede, at vi var en af de 20 kommuner i landet, der stod til at få etableret en station. Vi har som kommune og politi på mange niveauer arbejde tæt og tillidsfuldt sammen gennem mange år - et solidt fundament for et fortsat tillidsfuldt og nu endnu tættere samarbejde.

Politidirektør Arne gram håber, at nærpolitienheden i Assens kan være klar allerede i løbet af sommeren, men gør det også klart, at der er flere ting som skal falde på plads: - Vi er jo så heldige, at vi allerede har et godt beliggende lejemål i Assens Kommune, som vi rimelig let kan tage i brug igen og gøre klar til at kunne byde borgerne velkommen. Lige nu arbejder vi bl.a. på, at vi finder de helt rigtige medarbejdere, som både kan udføre det forebyggende og lokale arbejde og den gode, politifaglige sagsbehandling, som jo bliver fundamentet i de nye enheder.

 

 

Om den nye nærpolitienhed i Nyborg Kommune

Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs siger: - I Nyborg ser vi meget frem til at byde velkommen til den kommende nærpolitienhed. Vi har i dagligdagen et rigtig stærk samarbejde med Fyns Politi og glæder os til at udbygge dette. Gennem placeringen i Nyborg understøttes og udbygges samarbejdet omkring såvel den forebyggende, som afhjælpende indsats. Samtidigt vil den centrale placering og tilstedeværelsen i Nyborg by, medføre en øget synlighed og derved øge trygheden blandt borgerne. Vi ser frem til i den kommende tid at understøtte arbejdet med den endelige fysiske placering i Nyborg by. 

Fyns Politi har for nyligt ansat en bygningskonstruktør som bl.a. har fået til opgave sammen med Bygningsstyrelsen at hjælpe med at finde de helt rigtige lokaler i Nyborg, så Nyborgs nye lokale betjente får et godt udgangspunkt at møde borgerne fra.
- Det vigtigste for os lige nu er, at borgerne ved, at nærpolitienhederne er på vej, og at vi arbejder på højtryk for, at de bliver klar og funktionsdygtige så hurtigt som muligt, afslutter politidirektøren.  

Pressekontakt:

Kommunikationsrådgiver, Sunniva Pedersen-Reng: 4171 1163

 

Pressekontakt

Charlotte Nyborg

E-mail: cny001@politi.dk

 

Sunniva Pedersen-Reng

E-mail: spe062@politi.dk

 

Pressetelefon: 9135 7902 

Spørgsmål vedr. døgnrapport: 4171 1150 - besvares hverdage ml. 11.00 og 12.00. 

Læs mere om pressekontakt

Flere nyheder

10. maj 2021

Fyns Politi

Politiet til stede på to adresse på Østfyn og Midtfyn

I forbindelse med efterforskningen af en større sag om økonomisk kriminalitet er Fyns Politi i øjeblikket til stede på to adresser på henholdsvis Midtfyn og Østfyn.

6. maj 2021

Fyns Politi

Fem anholdt under politiaktion

Fyns Politi har tidligt torsdag morgen anholdt fem mænd i forbindelse med en igangværende sag.

4. maj 2021

Fyns Politi

Ophævelse af visitationszone i Vollsmose i Odense

Fyns Politis politidirektør, Arne Gram har besluttet ikke at forlænge visitationszonen i Vollsmose i Odense, når den udløber i dag, tirsdag den 4. maj 2021 klokken 19:00.