Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

31. oktober 2022 15:55

Mand varetægtsfængslet for rambuktyveri - billeder af medgerningsmand

En 22-årig mand er ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for rambuktyveri mod en guldsmedeforretning i Nørre Aaby natten til mandag.

Indbruddet i guldsmedeforretningen skete søndag den 31. oktober 2022 klokken 01:29. De to gerningsmænd kørte i en limegrøn Citroen Cactus direkte ind i et af butikkens udstillingsvinduer, hvorefter de smadrede flere montrer og stjal indholdet af smykker. 

Derefter stak de af fra stedet i den karakteristiske limegrønne bil med kurs mod Jylland, hvor den nu fængslede mand kort efter blev anholdt af en politipatrulje ved Taulov. Den anden gerningsmand slap væk og er stadig på fri fod.

 

Billeder af gerningsmænd og bil

Fyns Politi offentliggør derfor billeder af de to gerningsmænd samt den bil, de benyttede. Bilen blev stjålet natten til mandag ved ejerens adresse i Fredericia. 

 

Gerningsmand A var iført en mørk hættetrøje, hvide bukser samt et par sneakers. Han er mandag blev varetægtsfængslet i fire uger for lukkede døre.

Gerningsmand B var iført en hvid heldragt, en lys hue, sorte handsker samt et par mørke sko. Han er fortsat på fri fod. 

Der blev benyttet en limegrøn Citroen Cactus under røveriet og som flugtbil. Den havde en sort tagboks på taget.

 

Bilen blev stjålet søndag ved en privatadresse i Fredericia. Ejeren så sidst sin bil parkeret ved sit hjem søndag eftermiddag.

Fyns Politi håber, der er nogen, som kan hjælpe med oplysninger, der kan føre politiet på sporet af den gerningsmand B. Politiet hører også gerne, hvis nogen har set den limegrønne Citroen Cactus på Vestfyn eller omkring Fredericia søndag eftermiddag eller aften.

Oplysninger til Fyns Politi på telefon 114

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

28. april 2026

Fyns Politi

31-årig mand anholdt i forbindelse med skudafgivelse i går aftes i Odense

Fyns Politi har anholdt en 31-årig mand fra Odense Kommune i forbindelse med en anmeldelse om afgivelse af skud på Peter Willemoes Vej i Odense i går aftes kl. 21.31. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense kl. 14.

21. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser mand i forbindelse med voldssag

I forbindelse med en voldssag i Nyborg vil Fyns Politi gerne i kontakt med manden på billedet.

17. april 2026

Fyns Politi

Person anholdt i Middelfart

Fyns Politi har anholdt en person i Middelfart fredag den 17. april 2026 kl. 15.45.