Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

9. december 2020 12:55

Mange sager om falske pengesedler på Fyn

De seneste uger har Fyns Politi fået mange anmeldelser om falske 500 og 1.000 kr pengesedler. Politiet opfordrer til at tjekke sedlerne ekstra godt.

21 sager om falske pengesedler. Så mange anmeldelser har Fyns Politi fået siden den 2. november.
14 af sagerne drejer sig om forfalskede 1.000 kr. sedler, og i otte af sagerne er der tale om 500 kr. sedler. I en enkelt sag er begge typer sedler  involveret.

”Det er helt usædvanlig mange sager, og vi ser på dem med meget stor alvor. Vi har identificeret gerningsmænd i flere af sagerne, men efterforskningen har vist, at det ikke er dem, der har fremstillet de falske penge. Vi leder med andre ord efter en bagmand, som står for at producere sedlerne”, siger politikommissær Carsten Dichmann, Fyns Politi.

Pengesedlerne ligner de rigtige 500 kr. og 1.000 kr. sedler, men der er ikke tale om særligt gode kopier. Der mangler helt basale sikkerhedselementer i sedlerne. De har hverken vandmærke, sikkerhedstråd eller hologram. Desuden har de falske sedler typisk spor efter tryksværte, og i nogen tilfælde er trykket gået igennem papiret, og kanterne er klippet lidt skævt af.

”Jeg vil opfordrer jeg til, at alle der får pengesedler i hænderne lige tjekker dem en ekstra gang. Det gælder både i butikker og hos borgerne generelt.  Og så vil vi selvfølgelig meget gerne høre, hvis nogen kan bringe os på sporet af bagmanden bag de falske sedler, så vi kan få det stoppet.”, siger Carsten Dichmann.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

9. november 2026

Fyns Politi

Unge risikerer fængselsstraf ved brug af falsk ID

Vi oplever for tiden en ret stor mængde anmeldelser om unge mennesker, der forsøger at komme ind på barer og natklubber med falsk ID. Og de unge mennesker er ikke klar over, hvad de risikerer, når de bliver opdaget.

6. november 2026

Fyns Politi

Politiet lå på lur: To mænd varetægtsfængslet efter en række indbrud i Nyborg

To mænd på 24 og 37 år fra Nyborg Kommune blev den 4. november varetægtsfængslet i fire uger. De er begge sigtet for 10 forhold vedrørende indbrud og indbrudsforsøg i Nyborg-området.

28. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi: Børn skal aldrig stå alene med digitale krænkelser

Sextortion og grooming kan have alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der bliver udsat for det. Fyns Politi opfordrer børn og unge til at fortælle en voksen, hvis de oplever trusler eller seksuelle krænkelser på nettet – også selvom de føler skam eller skyld. Samtidig understreger politiet, at forebyggelse og hjælp til ofrene kræver en fælles indsats.