Spring til hovedindhold

Forslag

En meningsfuld it-arbejdsplads

Sammen om at gøre en vigtig forskel for politiet.

Politibetjent bruger mobile apps

Foto: Rigspolitiet

I et moderne, digitaliseret samfund er der brug for et moderne og digitalt politi. It er afgørende for, at politiet kan løse sine kerneopgaver og skabe tryghed og sikkerhed i samfundet. Det er vi bevidste om i Koncern IT, og vi arbejder dedikeret med at understøtte politiet på alle tider af døgnet, hele året rundt.

 

Koncern IT er politiets it-organisation. Vi leverer og drifter politiets it og yder it-support til alle medarbejdere - lige fra politiets kontoransatte til betjentene på gaden.

 

Vi er en organisation med ca. 500 dedikerede medarbejdere og mange forskellige faglige profiler. Listen tæller fx netværksspecialister, softwareudviklere, it-supportere, projektledere, it-sikkerhedsarkitekter, kontrakt- og licensstyringsspecialister og generalister. Uanset om du har mange års erfaring på arbejdsmarkedet, eller om du er nyuddannet, er karrieremulighederne mange i politiets it-organisation.

 

Som ny i Koncern IT kommer du med på et onboarding-forløb sammen med andre nystartede kollegaer i Rigspolitiet. Du vil dermed få en god introduktion til politiet som arbejdsplads, samtidig med, at du vil få mulighed for at lære kollegaer fra andre afdelinger at kende.

 

Vil du være en del af holdet - og arbejdet med at ruste politiet til fremtiden?

Koncern IT er en organisation i udvikling. Vi er i gang med at modernisere politiets it og Koncern IT som organisation. Som medarbejder har du mulighed for at få indflydelse på den måde, vi gør tingene på, og bidrage positivt til arbejdet med at ruste politiets it til fremtidens krav og muligheder.

 

Nedenfor kan du læse mere om Koncern IT's graduate-program og se, om der er ledige stillinger, der passer til dig.

 

Bliv it-graduate i politiet 

Se ledige stillinger på politiets jobportal