Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Efterlysning

2. maj 2024 09:27

Politi efterlyser forurettet i sag om vold nytårsaften

Efterforskningen af en hadforbrydelse nytårsaften har afdækket endnu en voldssag, hvor en mand blev overfaldet i et S-tog. Politiet kender dog ikke identiteten på den forurettede, som derfor nu efterlyses.

For nylig sigtede Københavns Politi tre unge mænd for et hadmotiveret overfald på to andre mænd begået kort efter nytårsaften på Rådhuspladsen i København. 

Som led i arbejdet med den sag fandt efterforskerne en video af et andet overfald, som en af de tre sigtede nu også er sigtet for. Overfaldet fandt sted den 31. december ca. kl. 23.30 i et S-tog, hvor en blev mand tildelt mindst et slag i ansigtet.

Københavns Politi ved dog ikke, hvem den forurettede mand er, men vil meget gerne i kontakt med ham. Han vurderes at være mellem 35 og 45 år gammel og var med et S-tog på vej til Københavns Hovedbanegård, men stod formentlig af på Dybbølsbro Station eller Carlsberg Station på Vesterbro.

”Vi vil selvfølgelig meget gerne tale med den pågældende mand. Både for sagens opklarings skyld, men også fordi vi kan hjælpe ham med at få talt sagen igennem, vejlede ham om mulighederne for en bistandsadvokat og muligheden for at søge erstatning,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

Politiet håber, at den forurettede selv vil tage kontakt, men beder også offentligheden om hjælp. Det kan være venner eller familie til den forurettede eller vidner, der så overfaldet. Derfor offentliggør Københavns Politi et billede af den formodede gerningsmand i håb om, at der er borgere, der kan genkende ham fra S-toget og dermed også hjælpe med at finde frem til den forurettede.

Den mistænkte har følgende signalement:
Københavns Politi

  • Mand
  • Brun i huden
  • 19 år
  • Almindelig af bygning
  • Sort hår, kind- og hageskæg, lille overskæg
  • Iført mørk dynejakke


Den forurettede mand, eller borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4 eller via e-mail kbh@politi.dk.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

5. marts 2025

Københavns Politi

OPDATERET: Mand efterlyses for groft overfald i Indre By

Københavns Politi efterlyser en mistænkt gerningsmænd bag et overfald på en 32-årig mand ud for Axel Towers natten mellem torsdag den 22. og fredag den 23. august 2024.

4. februar 2025

Københavns Politi

Politi efterlyser mistænkt til knivstikkeri nytårsnat

***OPDATERING*** 5/2-25: Vi har identificeret den person, vi i går efterlyste med billede ifm. nedenstående sag. Vi har derfor fjernet billeder og signalement, og vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at slette eller anonymisere dem. I forbindelse med en sag om grov vold ved knivstikkeri på Trianglen Metrostation offentliggør Københavns Politi nu billeder af den formodede gerningsmand.

5. november 2024

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt til røveri i Rema1000

I forbindelse med et røveri i et supermarked mandag den 14. september 2024 efterlyser Københavns Politi en mistænkt mand, der med pistol truede en kasseekspedienten til at få udleveret dagens omsætning.