Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Efterlysning

31. oktober 2024 08:36

**OPDATERET** To personer efterlyses i sag om groft overfald

**OPDATERET 4/11-24: Begge efterlyste har nu meldt sig selv. Billeder og signalementer er fjernet, og vi opfordrer medier til at gøre det samme.**
**OPDATERET 1/11-24: Den ene af de efterlyste har meldt sig selv.**

Københavns Politi efterlyser to unge mænd, som mistænkes for et groft overfald begået den 1. september 2024 på Københavns Hovedbanegård.

Som led i efterforskningen af et voldsomt overfald offentliggør Københavns Politi nu billeder af to personer, som mistænkes for at være gerningsmænd til overfaldet, der fandt sted søndag den 1. september kl. ca. 04.44 på perronen ved spor 11 og 12 på Københavns Hovedbanegård.

Her blev en ung mand udsat for et stort antal knytnæveslag og spark, og da han faldt til jorden, blev han sparket og trampet på adskillige gange.

De mistænkte er to unge mænd, og politiet håber, at der er borgere, der kan genkende dem.

”Det er et meget groft overfald, som umiddelbart virker umotiveret. Den forurettede har ingen relation til gerningsmændene, og vi håber, at der er borgere, der kan genkende de mistænkte, for dem vil vi meget gerne have fat på. Han man relevante oplysninger, er vi klar til at tage i mod på 1-1-4,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

De mistænkte beskrives som:


A: Billeder og signalament er fjernet 
 
B: Billede og signalement er fjernet.


Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail kbh@politi.dk

Pressekontakt

Telefon: 35219260

5. marts 2025

Københavns Politi

OPDATERET: Mand efterlyses for groft overfald i Indre By

Københavns Politi efterlyser en mistænkt gerningsmænd bag et overfald på en 32-årig mand ud for Axel Towers natten mellem torsdag den 22. og fredag den 23. august 2024.

4. februar 2025

Københavns Politi

Politi efterlyser mistænkt til knivstikkeri nytårsnat

***OPDATERING*** 5/2-25: Vi har identificeret den person, vi i går efterlyste med billede ifm. nedenstående sag. Vi har derfor fjernet billeder og signalement, og vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at slette eller anonymisere dem. I forbindelse med en sag om grov vold ved knivstikkeri på Trianglen Metrostation offentliggør Københavns Politi nu billeder af den formodede gerningsmand.

5. november 2024

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt til røveri i Rema1000

I forbindelse med et røveri i et supermarked mandag den 14. september 2024 efterlyser Københavns Politi en mistænkt mand, der med pistol truede en kasseekspedienten til at få udleveret dagens omsætning.