Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

3. maj 2022 21:42

13-årig fundet i god behold i Belgien

Her til aften fandt vi den 13-årige pige, der har været efterlyst siden fredag, i god behold. Hun opholdt sig i Belgien i selskab med en 19-årig afghansk mand.

Omkring klokken 20.00 her til aften fandt belgisk politi frem til den savnede 13-årige pige, der har været efterlyst siden fredag, hvor hun forsvandt på vej til skole på Amager. Siden har der været en omfattende og intensiv efterforskning for at finde pigen. 

”Vi har fra et tidligt tidspunkt set mod udlandet, fordi der var en række indikationer på, at hun havde forladt landet og var i god behold. Det fik vi heldigvis bekræftet her til aften, da vi i tæt samarbejde med vores belgiske kolleger kunne spore pigens lokation til et lokaltog,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling. 

Der har - forståeligt nok - været stor interesse de seneste dage for at få nærmere informationer om politiets fremskridt i sagen. Her har flere konkrete hensyn dog stået i vejen for at svare på en del af de mange spørgsmål: 

”I en efterforskning som denne kan det være ødelæggende, hvis vi for tidligt lægger os fast på ét spor – både i vores efterforskning og i det, som vi fortæller offentligheden om vores fremskridt. Derfor håber jeg på forståelse for, at det har været nødvendigt at holde efterforskningskortene meget tæt i denne sag,” siger Brian Belling. 

”Vi har stadig ikke det fulde billede af, hvad der er sket. Det skal vi bruge den næste tid på at få afklaret. Lige nu er det vigtigste dog, at den 13-årige er i god behold og på vej hjem,” siger Brian Belling. 

Den 19-årige mand, som den 13-årige opholdt sig med, er anholdt af belgisk politi, og nu fortsætter efterforskningen med at få klarlagt sagens nærmere omstændigheder. Derfor kan Københavns Politi ikke på nuværende tidspunkt - af hensyn både til efterforskningen og den 13-årige og hendes familie - ikke komme med yderligere oplysninger. 

Københavns Politi opfordrer alle medier og andre, der har delt billeder af den 13-årige om at slette dem igen. 
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland

Fra den 10. november kl. 07.00 til den 12. november kl. 07.00 er der indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland. Restriktionszonen er indført i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark.

9. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over København

Fra den mandag den 9. november kl. 19 til den torsdag den 12. november kl. 07 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og hele Amager.

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

****OPDATERING 11/11-26: Efterlysningen er ikke længere aktuel. Vi har derfor fjernet billede og signalement af personen. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet, til at slette eller anonymisere det.**** I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.