Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. januar 2025 15:25

32-årig mand dømt for overgreb på mindreårige

En 32-årig mand blev i dag idømt otte års fængsel for flere tilfælde af både voldtægt og andre seksuelle forhold begået mod børn under 15 år, samt for at have betalt en pige under 18 år for samleje.

I en sag om blandt andet voldtægt og andre seksuelle overgreb på syv mindreårige piger blev en 32-årig mand i dag i Københavns Byret idømt otte års fængsel. Manden, der er tyrkisk statsborger, blev desuden udvist for bestandigt, ligesom han også blev idømt et kontaktforbud, hvilket betyder, at han ikke fx via internettet må tage kontakt til børn under 18 år.

Overgrebene på de mindreårige piger, der på gerningstidspunkterne var mellem 12 og 15 år, fandt sted i en periode fra november 2022 til september 2023. Her mødtes han forskellige steder med børnene, hvor han udnyttede sin psykiske eller fysiske overlegenhed til i nogle tilfælde at have samleje med nogle af børnene, mens han fik andre af dem til at udføre oralsex på ham. Til gengæld gav han eller lovede han dem engangs-e-cigaretter som en form for betaling. 

Han blev også dømt for blufærdighedskrænkelse ved at have filmet nogle af overgrebene og for efterfølgende at have været i besiddelse af optagelserne på sin telefon.

Samtidig blev den 32-årige mand dømt for med engangs-e-cigaretter at have betalt børnene og en ung pige under 18 år for samlejerne og for de andre seksuelle forhold end samleje.

Manden blev anholdt i september 2023 og har siddet varetægtsfængslet frem til dagens dom.

”Enhver seksuel aktivitet med et barn under 15 år, når den voksne er fyldt 22, er voldtægt. Det følger direkte af straffeloven, og her er der tale om en meget grov sag, hvor den tiltalte har udnyttet sin alder og erfaring til at opnå samlejerne med børnene. Det er selvfølgelig noget, vi ser på med den største alvor. Dommens resultat viser, at byretten er enige i den vurdering, og jeg er derfor tilfreds med dommen,” siger anklager Anna-Lisa Marx fra anklagemyndigeden ved Københavns Politi.

Den 32-årige mand ankede dommen.

Til medier: For yderligere spørgsmål kontakt anklager Anna-Lisa Marx på tlf. 9350 0742.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.

21. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlyser ung mand i sag om forsøg på ildspåsættelse

Københavns Politi deler nu billeder af en ung mand, som er mistænkt for forsøg på en ildspåsættelse, der fandt sted den 7. juli på en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.

19. oktober 2026

Københavns Politi

Kritik af Københavns Politi

Der bliver i medierne i dag rettet en alvorlig kritik af Københavns Politis håndtering af pressens adgang til lovligt anmeldte politiske demonstrationer.