Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. august 2019 14:05

Anklagemyndigheden beder om udsættelse i LTF sag

Anklagemyndigheden har i dag bedt Københavns Byret om to til tre måneders udsættelse i forbudssagen mod LTF.

Anmodningen sker som følge af den instruks, der udgik fra Rigsadvokaten mandag: 

”I lyset af Rigsadvokatens instruks om midlertidig stop af brug af teleoplysninger har vi fundet det rigtigst at bede om en udsættelse af forbudssagen mod LTF i to til tre måneder. Det gør vi, fordi der i forbudssagen bl.a. indgår en række straffedomme, hvor teleoplysninger i varierende omfang har indgået. Disse sager skal nu undersøges nærmere,” siger chefanklager i Københavns Politi, Ida Sørensen og tilføjer: 

”Anmodningen om udsættelse af forbudssagen ændrer efter vores opfattelse ikke ved grundlaget for det foreløbige administrative forbud,” siger Ida Sørensen. 

Det er nu op til Københavns Byret at tage stilling til anmodningen om udsættelsen, hvilket vil ske ved retsmødet den 23. august. 

Forbudssagen mod LTF blev indledt ved Københavns Byret den 6. februar 2019 og har indtil videre været hovedforhandlet over 22 retsdage.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.