Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

22. januar 2020 15:25

Eftersøgt bandemedlem anholdt i Barcelona

Den 24-årige mand har været efterlyst siden midten af november.

Spansk politi har onsdag den 22. januar anholdt et 24-årigt, dansk bandemedlem, der har været internationalt efterlyst siden november sidste år. 

Her flygtede den 24-årige fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse, hvor han var indlagt under en varetægtsfængsling for et voldeligt overfald i en frisørsalon på Nørrebro under bandekonflikten i 2018. 

”Vi har haft et tæt og intensivt samarbejde med vores kolleger i Det nationale politi i Barcelona, og anholdelsen af den 24-årige skal gerne sende et tydeligt signal om, at man ikke skal føle sig sikker, blot fordi man er flygtet til lunere himmelstrøg,” siger leder af Afdeling for organiseret kriminalitet i Københavns Politi, Knud Hvass. 

Han beskriver overfaldet på Nørrebro, som den 24-årige er mistænkt for at have været en ledende del af, som ”særdeles groft og koldblodigt”.

Den 24-årige vil nu blive begæret udleveret til Danmark.

 

Pressekontakt: Vicepolitiinspektør Knud Hvass, tlf. 5133 2689.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

****OPDATERING 26/10-26: Den efterlyste mand er nu identificeret, og vi har derfor fjernet billeder og signalement fra efterlysningen.**** Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.