Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

29. oktober 2020 21:25

Efterlyst flugtbilist er nu anholdt

Den efterlyste mand, som er mistænkt for at have påkørt en femårig pige på Peter Bangs Vej, er her torsdag aften blevet anholdt af Københavns Politi.

Den 21-årige anholdte mand har siden i går aftes været eftersøgt af politiet, da han mistænkes for at have påkørt en femårig pige og hendes mor på Peter Bangs Vej. Pigen mistede livet, mens hendes mor blev lettere kvæstet. Københavns Politi har siden arbejdet intensivt på at finde den efterlyste, som stak af fra ulykkesstedet.

»Vi står med en dybt tragisk sag, som vi ser på med stor alvor. Siden påkørslen har vi arbejdet intensivt på at finde frem til den mistænkte og nu anholdte mand, da vi har en stærk formodning om, at det er ham, der kørte bilen og bagefter flygtede fra stedet. Vi har i den forbindelse foretaget en række efterforskningsskridt, og har blandt andet ransaget flere adresser i hovedstadsområdet, og det har samlet set her til aften ført til anholdelsen,« siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

Påkørslen fandt sted onsdag eftermiddag omkring kl. 16, hvor en sort VW Passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen til Peter Bangs Vej pludselig accelererede, krydsede vejen og ramte den femårige pige og hendes mor på den modsatte side af vejen.

Den 21-årige mand vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor Københavns Politi forventer at begære lukkede døre. Københavns Politi har derfor for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.

5. november 2026

Københavns Politi

Mand efterlyses for røveri i Netto

****OPDATERING 5/11-26: Den efterlyste person har meldt sig selv, og efterlysningen er ikke længere aktiv. Vi har derfor fjernet billeder og signalement fra teksten. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at slette eller anonymisere dem.**** I en sag om røveri i Netto på Jorisvej på Amager beder Københavns Politi om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt i sagen.

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.