Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

15. juli 2020 15:10

Koordineret aktion mod hashhandlen i Nørrebroparken

I en større aktion har Københavns Politi i dag anholdt tre personer, der mistænkes for at forsyne sælgere af hash i Nørrebroparken. Det udelukkes ikke, at der er flere anholdelser på vej.

Efter flere ugers intens efterforskning har Københavns Politi i dag slået til mod flere af dem, der leverer hash til sælgerne i Nørrebroparken. 

Den koordinerede aktion har fundet sted på en række adresser i og omkring København. Tre personer er indtil videre anholdt. De forventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag. 

”Det er en forholdsvis omfattende aktion, hvor vi rammer forsyningskæden til den hashhandel, der finder sted i Nørrebroparken,” siger leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Rune Nielsen. 

Aktionen fortsætter onsdag eftermiddag og Rune Simon Nielsen udelukker ikke, at der vil blive foretaget flere anholdelser. 

”Vi har længe haft et stort fokus på Nørrebroparken og foretager jævnligt anholdelser af sælgerne. I dag er vi gået efter deres forsyninger. Det er vi ikke færdige med, så der kan sagtens komme flere anholdelser i løbet af den næste tid,” siger han. 

Københavns Politi har en løbende og omfattende indsats omkring Nørrebroparken både i forhold til bekæmpelse af hashhandel og en mere generel og tryghedsskabende patruljering fra nærpolitiets side. 

For yderligere oplysninger kontakt Rune Nielsen på tlf. 2360 3038.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.