Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

26. september 2019 14:45

Koordineret ransagningsaktion mod bandemiljøet

Torsdag morgen har Særlig Efterforskning Øst (SEØ), Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi med assistance fra øvrige politikredse på Sjælland gennemført en koordineret ransagningsaktion mod 31 adresser i de to politikredse.

Siden februar har der været 13 sprængninger i Storkøbenhavn, og aktuelt udspiller der sig en konflikt mellem bandegrupperinger i det storkøbenhavnske område. Desuden beslaglagde politiet i sidste uge 57 skydevåben og en stor mængde ammunition, der blandt andet var beregnet til brug i bandemiljøerne. 

»Vores efterforskning og efterretninger gør, at vi begynder at se en kobling mellem nogle af sprængningerne i Storkøbenhavn og bandemiljøet, og derfor har vi foretaget den her massive ransagningsaktion i dag. Det er dog vigtigt at understrege, at det langt fra er alle sprængningerne, hvor vi ser den kobling,« siger leder af SEØ, politiinspektør Torben Svarrer. 

Ud over 31 adresser er flere baggårde og grønne områder også blevet ransaget. 

I forbindelse med ransagningerne blev der fundet tre knive, et slagvåben, en peberspray, samt kontanter og narkotika, men ingen skydevåben eller eksplosivstoffer. En person har kortvarigt været anholdt, og er nu løsladt igen. 

Det er vigtigt at understrege, at man som borger kan færdes trygt i Storkøbenhavn. 

»Som almindelig borger skal man ikke gå og være bekymret for, at man bliver ramt af en af de her sprængninger. Man kan fortsat færdes trygt i København. Vi tager de her sager meget alvorligt og efterforsker på højtryk for at få stillet gerningsmændene bag til ansvar,« siger Torben Svarrer. 

Københavns Politi har i forbindelse med dagens aktion haft den mobile politistation i Mjølnerparken for at invitere borgere til en snak med deres lokale betjente. 
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.