Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

31. marts 2020 10:39

23-årig med relationer til bandemiljøet anholdt for drab

Mandag eftermiddag anholdt Københavns Politi en 23-årig mand og sigtede ham for drabet på en 24-årig mand, der blev fundet i en lejlighed i på Tinghøjvej i Søborg natten til lørdag.

Den dræbte blev efter politiets opfattelse forsætligt påkørt på et stisystem ved Vestvolden tæt på Frederikssundvej i Husum. Det lykkedes ham at komme ind i lejligheden i Søborg, hvor han senere døde af sine kvæstelser.

Københavns Politi arbejder desuden ud fra en antagelse af, at der er forbindelse mellem påkørslen og en skudepisode fredag aften på Gadelandet i Husum. Her blev en 22-årig mand ramt af et skud.

Den 23-årige anholdte bliver i dag tirsdag kl. 11.30 fremstillet i grundlovsforhør med begæring om lukkede døre og varetægtsfængsling.

Politiet har ikke yderlige oplysninger på nuværende tidspunkt.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

****OPDATERING 26/10-26: Den efterlyste mand er nu identificeret, og vi har derfor fjernet billeder og signalement fra efterlysningen.**** Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.