Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

2. maj 2018 00:00

Millionrøveri mod ”Pigen og Diamanten” under opklaring – i sagen er der også beslaglagt hård narkotika

Fredag den 9. juni 2017 begik to mænd røveri af særlig grov beskaffenhed mod forretningen ”Pigen og Diamanten" på Frederiksberg. De 2 gerningsmænd ankom til stedet på en knallert, hvorefter gerningsmændene løb ind i forretningen og truede personalet med en pistol.

Fredag den 9. juni 2017 begik to mænd røveri af særlig grov beskaffenhed mod forretningen ”Pigen og Diamanten" på Frederiksberg.

 

De 2 gerningsmænd ankom til stedet på en knallert, hvorefter gerningsmændene løb ind i forretningen og truede personalet med en pistol.

 

Herefter knuste gerningsmændene glasmontre m.m. og tilegnede sig forskellige guld- og diamantsmykker til en værdi af et tocifret millionbeløb inden de igen flygtede på knallerten.

 

Tiltale mod 3 personer

Der er nu rejst tiltale mod 3 personer, og sagen er berammet til 5 retsdage i Retten på Frederiksberg med første retsdag den 16. maj. 2018.
Siden røveriet har sagen været efterforsket intensivt af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet – en efterforskning, der har kørt bag lukkede døre – og fortsat kører for lukkede døre.

 

Den 9. september 2017 slog Københavns Politi til og foretog anholdelse af to danske mænd på henholdsvis 32 år og 33 år, og ved aktionen fandt og beslaglagde Københavns Politi også 40 kg amfetamin og 10 kg MDMA.

 

De to anholdte blev dagen efter fremstillet for lukkede døre i grundlovsforhør i Københavns Byret og varetægtsfængslet.

 

Fire dage senere gennemførte Københavns Politi en række yderligere ransagninger i Københavns-området og foretog herunder anholdelse af endnu en gerningsmand: En 34-årig dansk mand, der ligeledes blev fremstillet for lukkede døre i et grundlovsforhør i Frederiksberg Ret og varetægtsfængslet.

 

Stadig varetægtsfængslet

To af de tre anholdte og sigtede er fortsat varetægtsfængslet i sagskomplekset, der foruden røveriet mod ”Pigen og Diamanten” og besiddelsen af 50 kg. hård narkotika, også indeholder et røveriforsøg mod en guldsmedeforretning i Charlottenlund.

 

”Denne alvorlige og spektakulære sag har vi ikke tidligere kunnet melde noget ud til offentligheden om, af hensyn til efterforskningen og de lukkede døre, herunder navneforbuddene. Vi er dog nu så langt fremme, at anklagemyndigheden har rejst tiltale”, udtaler efterforskningslederen, politikommissær Hans Erik Raben.

 

Pressen vil derfor også ved henvendelse til Advokatur Personfarlig Kriminalitet kunne søge om aktindsigt i anklageskriftet.

 

Sagen efterforskes fortsat, og der vil derfor på nuværende tidspunkt ikke blive givet yderligere oplysninger.

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

27. maj 2025

Københavns Politi

Tre mænd dømt for hadmotiveret overfald

To mænd på 18 år og en mand på 20 år er idømt fængselsstraffe for vold mod to mænd på Rådhuspladsen nytårsnat 2023-24. Retten har fundet, at overfaldet var en hadforbrydelse med baggrund i de forurettedes seksuelle orientering.

27. maj 2025

Københavns Politi

Mand anholdt efter dna-match i otte år gammel voldtægtssag

En 42-årig mand fremstilles tirsdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling for at have voldtaget en kvinde på Amager i 2017.

16. maj 2025

Københavns Politi

Nattelivszonerne i København forlænges

Københavns Politi forlænger fire nattelivszoner, så alle nattelivszoner i politikredsen nu gælder til og med den 31. maj 2027.