Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

9. december 2020 11:51

To ”hvide bude” dømt

To mænd på 22 og 25 år idømt hhv. 2 år og 10 måneders fængsel og 3 år og 3 måneders fængsel for organiseret salg af kokain via sms-beskeder

Københavns Byret dømte her til formiddag de to mænd for at have solgt kokain til et større antal personer i en periode i 2019. Salget er foregået via SMS-beskeder – det som også er kendt som ”hvide bude”. De to mænd har på baggrund af en omfattende efterforskning i sagen bl.a. erkendt salg af henholdsvis ca. 670 gram kokain og 750 gram kokain.

Sagen er efterforsket af Særlig Efterforskning Øst (SEØ) under Københavns Politi. 

SEØ anholdt den 9. december 2019 den 22-årige mand på sin bopæl og fandt ved ransagning på adressen en række mobiltelefoner. På baggrund af politiets fund blev den 22-årige mand varetægtsfængslet, ligesom den 25-årige mand blev varetægtsfængslet in absentia. Den 25-årige blev efterfølgende udleveret fra Spanien og varetægtsfængslet i sagen den 27. maj 2020. 

”Jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at det med SEØ’s grundige efterforskningsarbejde er lykkedes at optrevle et salgsnetværk af kokain i Danmark,” siger Danni Richter, senioranklager ved Københavns Politi.

Københavns Politi har stort fokus på ”Hvide bude”. Sammen med den operative indsats, er efterforskningen af netværk som dette, nogle af mange værktøjer, der tages i brug i kampen mod den organiserede handel med euforiserende stoffer.

”Straffen i dag afspejler, at der er tale om organiseret distribution af kokain som har en samfundsskadelige karakter,” siger Danni Richter.

 

De to mænd modtog dommen og blev varetægtsfængslet frem mod afsoning.

 

Pressekontakt:

For yderligere udtalelser og information, kontakt senioranklager Danni Richter på tlf. 6113 7402.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.

5. november 2026

Københavns Politi

Mand efterlyses for røveri i Netto

****OPDATERING 5/11-26: Den efterlyste person har meldt sig selv, og efterlysningen er ikke længere aktiv. Vi har derfor fjernet billeder og signalement fra teksten. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at slette eller anonymisere dem.**** I en sag om røveri i Netto på Jorisvej på Amager beder Københavns Politi om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt i sagen.

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.