Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

10. december 2022 08:19

Natklub ransaget efter mistanke om narkosalg

På baggrund af mistanke om organiseret salg af narkotika slog Københavns Politi i nat til mod en større natklub i Indre By. Ved ransagningen blev der fundet forskellige former for narkotika, og tre personer er blevet sigtet for besiddelse af stoffer.

Ved en målrettet aktion rykkede betjente og narkohunde fra Københavns Politi i nat ind på en større natklub i Indre By. Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at der på stedet foregår organiseret og systematisk salg af narkotika til stedets gæster. Politiet havde forud for aktionen indhentet en dommerkendelse.

Ved ransagningen blev både gæster og flere ansatte visiteret blandt andet ved brug af narkohunde, og politiet har efterfølgende beslaglagt forskellige stoffer, herunder primært kokain. Et større antal gæster blev desuden fundet i besiddelse af såkaldte snifferør.

”Vi har modtaget oplysninger om, at der på stedet bliver handlet systematisk med narkotika, og derfor slog vi til i nat. Vi har gjort nogle fund, der bestyrker vores opfattelse, og vi skal nu arbejde videre med sagen,” siger vicepolitiinspektør Simon Hansen, leder af Operativ Specialafdeling fra Københavns Politi.

Som led i Trygt Nattelivsindsatsen er Københavns Politi fast til stede i det københavnske natteliv og fører løbende tilsyn med natklubber og værtshuse. 

”Langt de fleste har heldigvis en fest, der ikke involverer stoffer, men vi møder desværre ofte unge, der er påvirkede. Derfor har vi også en bred og løbende indsats, og hører vi om organiseret salg til gæster, er det en alvorlig sag, og derfor har vi foretaget nattens ransagning,” siger Simon Hansen.

Til medier: For yderligere spørgsmål kontakt vicepolitiinspektør Simon Hansen på tlf. 4174 0347.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland

Fra den 10. november kl. 07.00 til den 12. november kl. 07.00 er der indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland. Restriktionszonen er indført i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark.

9. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over København

Fra den mandag den 9. november kl. 19 til den torsdag den 12. november kl. 07 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og hele Amager.

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

****OPDATERING 11/11-26: Efterlysningen er ikke længere aktuel. Vi har derfor fjernet billede og signalement af personen. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet, til at slette eller anonymisere det.**** I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.