Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

17. april 2019 09:18

Status på situationen i København – indsatsen fortsætter

Københavns Politi fortsætter sin store tilstedeværelse for at sikre roen. Natten til onsdag har budt på flere brande, og politiet har frihedsberøvet en række personer.

I forlængelse af de seneste dages uro har Københavns Politi fortsat en stor tilstedeværelse for at sikre ro og orden. Samtidig er der stort fokus på det forebyggende og det efterforskningsmæssige arbejde.

Betjente vil være synlige i gadebilledet, og vi vil gerne opfordre alle bekymrede borgere til at komme og tage en snak med os.

Den aktuelle status på situationen er, at der i løbet af tirsdag eftermiddag, aften og nat er registreret seks tilfælde af brand, som kan knyttes til de seneste dages uro.

Det drejer sig om ild i fire forskellige containere på Nørrebro, Nordvest, Tingbjerg og Amager, ild i to skraldespande i Tingbjerg, samt ild i to biler på Nørrebro.

I forbindelse med politiets forstærkede indsats er 11 personer desuden i nat blevet frihedsberøvet ved Politilovens §5 i området omkring Sigynsgade på Nørrebro, hvor der kort efter midnat var optræk til uorden ved affyring af fyrværkeri og kanonslag.

Derudover har politiet forhindret en afbrænding ved Svenskerlejren i Brønshøj, hvor ukendte gerningsmænd havde klargjort containere med brandbare væsker.

Københavns Politi fortsætter de næste dage den omfattende indsats.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.