Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. juni 2024 13:02

To varetægtsfængslet i sag om stjålne kunstværker

To mænd er i dag blevet varetægtsfængslet i 25 dage. De er sigtet for et indbrud, der i marts blev begået mod et galleri i København.

På baggrund af en omfattende efterforskning af et indbrud i et galleri slog Københavns Politi torsdag til på flere adresser i København SV. Her blev der foretaget anholdelser af to mænd på henholdsvis 29 og 27 år, hvoraf sidstnævnte er medlem af en rocker-/bandegruppering.

De er sigtet for at have deltaget i indbruddet, der fandt sted natten til den 31. marts. Her blev en stjålen bil bakket gennem porten ind til galleriet, der har adresse på Vasbygade i København SV. Herefter kørte flere gerningsmænd fra stedet på el-ladcykler med flere kunstværker placeret i cyklernes lad.

De to mænd blev fredag formiddag bag lukkede døre fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i Københavns Byret. De blev begge varetægtsfængslet i 25 dage.

”Vi mistænker de to fængslede for at have spillet centrale roller i både planlægningen og udførelsen af indbruddet. Vi fortsætter nu efterforskningen af sagen, og da vi ved fra videoovervågning på stedet, at der er flere medgerningsmænd, så kan der komme flere anholdelser den kommende tid,” siger politikommissær Mathias Holm fra Københavns Politi.

I forbindelse med torsdagens anholdelser blev der ligeledes foretaget ransagninger, hvor der blev fundet et af de stjålne kunstværker. 

Andre af de stjålne værker blev fundet den 11. juni, hvor der i forbindelse med en efterforskning af et cykeltyveri blev fundet 24 værker på en adresse i Københavns Sydhavn.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.

28. september 2026

Københavns Politi

Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik den 1. oktober

Som led i en større myndighedsøvelse bliver Øresundsbroen kortvarigt spærret for al biltrafik.

24. september 2026

Københavns Politi

Mand tiltalt for vold under storskærmsarrangement på Islands Brygge

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt en 31-årig mand for vold begået den 30. juni på Islands Brygge. Her blev en 32-årig svensk statsborger udsat for et knytnæveslag og afgik efterfølgende ved døden.