Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. december 2021 09:43

Yderligere to personer anholdt i sag om drab ved Nørrebrogade

Københavns Politi har mandag anholdt to mænd, begge på 20 år, og sigtet dem for medvirken til drab, drabsforsøg og våbenbesiddelse. Begge fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

To mænd blev mandag formiddag anholdt af Københavns Politi og sigtet for at have spillet en afgørende rolle i drabet på en 27-årig mand ved Nørrebrogade torsdag den 2. december. De er sigtet for medvirken til drab, drabsforsøg og våbenbesiddelse. Samtidig ransagede politiet tre lokationer. 

De to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret tirsdag den 21. december. Af hensyn til den fortsatte efterforskning vil Københavns Politi begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret. 

Den 27-årige blev dræbt af skud ved hjørnet af Sorgenfrigade og Nørrebrogade tirsdag den 2. december om eftermiddagen. Få timer efter blev to mænd anholdt og sigtet for drabet – de sidder begge stadig varetægtsfængslet. 

Efterfølgende har der været en række skyderier i Storkøbenhavn og Malmø, hvor politiet nu efterforsker en mulig sammenhæng. 

”Vi fortsætter vores intensive efterforskning for at få stillet alle ansvarlige for den seneste tids skyderier til ansvar. Samtidig gennemfører nærpolitiet sammen med flere samarbejdspartnere i det kommunale regi en omfattende indsats gennem det forebyggende arbejde for at få lagt låg på konflikterne,” siger ledende politiinspektør og leder af Efterforskningsenheden i Københavns Politi, Poul Kjeldsen. 

Københavns Politi indførte den 3. december visitationszoner to steder i byen foreløbig frem til den 4. januar klokken 18.00. Se mere her

Tirsdag den 7. december indførte Københavns Politi ligeledes strafskærpende zoner foreløbig frem til den 21. december klokken 16.00. Se mere her
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. maj 2026

Københavns Politi

Mand efterlyses for vold og røveri

****OPDATERING 19/5-26**** Vi har nu identificeret den efterlyste mand. Vi har derfor fjernet billederne fra efterlysningen, og opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at gøre det samme. Københavns Politi beder om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for vold og røveri begået den 19. april ved Tivoli og Københavns Hovedbanegård.

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.