Spring til hovedindhold

Forslag

Sejlads

Særlige regler for sejlads i Københavns Politis område.

sejlads

Særlige regler for sejlads i Københavns politikreds område

 

Når du fører et fartøj på vandet i Danmark, er du skibsfører. Det gælder uanset om du fører en større motorbåd, jetski, en sejlbåd for sejl eller motor, en lille jolle, en kajak, eller fx et paddleboard eller dyrker kitesurfing(brætsejlads). Det gælder også ved fritidssejlads og uanset om det er et certifikatkrævende fartøj eller ikke og uanset, om du går for motor eller sejl.

 

Som skibsfører er du underlagt en hel række regler for sejlads og sikkerhed med det ansvar, som det medfører. Disse regler omfatter bl.a. krav om udkig, hastighed, vigeregler, sikkerhedsforhold som fx redningsveste, skibslys, regler for ansvarsforsikring, lovpligtige certifikater og promillegrænser.

 

Særlige regler for sejlads i Københavns politikreds område

Københavns Politi har som supplement til gældende regler, havnereglementer mv. om sejlads, udstedt et sejladsreglement for kyststrækningen i Københavns politikreds. Sejladsreglementet er udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14 stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler med henblik på at forebygge hindringer, eller ulemper for anden sejlads eller for badning. Sejladsreglementet gælder som udgangspunkt for sejlads med motordrevne fartøjer og for brætsejlads.

 

Reglement for sejlads med motordrevne fartøjer og for brætsejlads ud for kyststrækninger i Københavns politikreds

 

Når du færdes på vandet skal du selv orientere dig om lokale regler i den lokale politikreds. Når du fx sejler i Øresund, skal du som sejler derfor orientere dig både her hos Københavns Politi og hos Nordsjællands Politi. Der forskellige politikredses sejladsreglementer kan afvige fra hinanden.

 

Når du sejler i Københavns politikreds skal du være særlige opmærksom på særlige regler og restriktioner, når du er tættere på land end 300 meter.

 

 

Der gælder særlige regler i Københavns Havn

 

Havnereglement for Københavns havn

 

By og Havns hjemmeside er yderligere oplysninger om badning, fiskeri mv. tilgængelige.

 

Københavns Politi kan i øvrigt henvise til relevante regler om sejlads mv., herunder vandscooterbekendtgørelsen, som fx kan findes på retsinformation.dk. Københavns Politi kan desuden henvise til Miljøstyrelsens hjemmeside og Søfartsstyrelsens hjemmside. Bemærk at farvandet omkring Københavns politikreds har flere beskyttede områder, hvorfor mulighederne for sejlads kan være begrænsede.

 

Spørgsmål og henvendelser om sejlads kan rettes til Københavns Politi på kbh@politi.dk i emnefelt anføres Maritim indsats og vil blive besvaret hurtigst muligt. 

 

Akutte henvendelser skal dog som altid rettes til hhv. 114 eller 112.