Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

16. juli 2025 13:08

12 personer anholdt i fogedaktion

Københavns Vestegns Politi og Fogedretten i Glostrup stod bag aktion i Taastrup, Bagsværd og Ballerup.

Udrykning med blå blink

Foto: Rigspolitiet

Københavns Vestegns Politi har i samarbejde med Fogedretten i Glostrup anholdt 12 personer, som alle var eftersøgt af fogedretten. Anholdelserne fandt sted i sidste uge i Taastrup, Bagsværd og Ballerup.

 

De 12 personer blev anholdt som led i en planlagt aktion og efterfølgende fremstillet for en fogeddommer. Sagerne handler typisk om gæld i forbindelse med ubetalte parkeringsbøder eller anden gæld til private kreditorer.

 

”Hvis man er eftersøgt af fogedretten, opfordrer vi kraftigt til, at man selv tager kontakt og får klaret sit mellemværende. Ellers risikerer man at blive standset i lufthavnen på vej på ferie – eller at blive hentet af politiet, som vi har set i denne aktion,” siger politikommissær Jesper Olsen fra Københavns Vestegns Politi.

 

Ved retten blev der i alle sager udarbejdet konkrete aftaler om tilbagebetaling, og der blev taget stilling til eventuelle udlæg i løn mv. Herefter blev de anholdte løsladt.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.