Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. maj 2024 10:06

27 sager om vold og forsøg på vold mod politifolk efter fodboldkamp

Vold mod fredelige fans og politifolk i forbindelse med fodboldkampen mellem BIF og AGF

Blå blink i gade

Foto: Rigspolitiet

Københavns Vestegns Politi kan nu sætte tal på voldssager mod politiet i forbindelse med urolighederne efter fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF på Brøndby Stadion i går.

 

I alt var der 27 sager om vold og forsøg på vold mod politifolk efter fodboldkampen. Derudover efterforsker politiet en række voldssager mod andre fodboldfans.

 

Efter kampen blev AGF’s fans, som annonceret, tilbageholdt på Brøndby Stadion i en kortere periode. Da de med bus skulle forlade stadionet cirka en halv time efter kampen, blev de angrebet af uromagere, og de måtte søge tilbage til Brøndby Stadion for ly. Først efter flere timer var det muligt for dem at forlade området.

 

Også AGF’s fodboldspillere var forhindret i at forlade Brøndby Stadion i en længere periode på grund af urolighederne.

 

Tre personer blev anholdt ved Brøndby Stadion i forbindelse med aktionen. Men som beskrevet i går, pågår der nu en efterforskning af episoderne, blandt andet på baggrund af overvågningsvideo, og der vil sandsynligvis blive tale om flere anholdelser i den nærmeste fremtid.

 

”Vi har forståelse for, at mange fodboldfans havde følelserne uden på tøjet i går i forbindelse med afgørelsen af det danske mesterskab – men at angribe fredelige fans og begå vold mod politifolk er helt uacceptabelt,” siger politiinspektør Tenna Wilbert.

 

Det vil være muligt at få interview med politiinspektør Tenna Wilbert mellem kl. 13 og 14. Kontakt venligst pressetelefon 40263704 i den forbindelse.

 

Pressemeddelelse fra i går:

  

Annoncering af tilbageholdelse af udebanefans

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre