Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

23. maj 2024 15:19

BIF-AGF: Udefans tilbageholdes efter fodboldkamp på Brøndby Stadion søndag

Tilbageholdelse i maks. 1 time sker for at sikre ro og orden efter søndagens kamp.

Afspærring

Foto: Kim Matthäi Leland

Københavns Vestegns Politi har besluttet at pålægge Brøndby IF at tilbageholde fans af udeholdet AGF i en periode efter superligakampen på Brøndby Stadion søndag den 26. maj 2024. Beslutningen er truffet i henhold til loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

 

Påbuddet indebærer, at AGF-fans vil blive tilbageholdt på stadion i op til en time, mens Brøndby IF's fans forlader området.

 

Årsagen til tilbageholdelsen er, at politiet har klassificeret kampen som en højrisikokamp, hvor risikoen for uroligheder vurderes at være højere end ved andre kampe. Kampen anses som værende af afgørende betydning for, hvem der bliver dansk mester i Superligaen 2023/2024, hvilket understreger kampens betydning. Det gør, at politiet vurderer, at der er en forhøjet risiko for vold og sammenstød.

 

”Mesterskabet bliver afgjort på søndag, og vi ved, at mange fodboldfans har følelserne uden på trøjen, men det ændrer ikke på, at det skal være en hyggelig og festlig fornøjelse at gå til fodboldkamp for alle. For at undgå sammenstød og uroligheder mellem ude- og hjemmefans har vi besluttet at anvende muligheden for at tilbageholde udebanefans,” siger politiinspektør Tenna Wilbert, Københavns Vestegns Politi og fortsætter:

”Vi er meget bevidste om, at dette påbud bliver givet ganske tæt på kampen på søndag, men vi håber på fansenes forståelse, da det har været en dynamisk Superliga-sæson,” slutter Tenna Wilbert.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. november 2026

Københavns Vestegns Politi

App blev hovedbevis i sag om drabsforsøg i Pakistan

10 års fængsel og udvisning for bestandig. Det er facit for to mænd, som ved Retten i Glostrup i dag blev fundet skyldige i en sag om et planlagt lejemord på den enes ekskone og begge hendes forældre. Retten tillagde optagelser fra en særlig app afgørende betydning i sagen.

12. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Hjælp til udøvere af vold og stalking nomineret til kriminalpræventiv pris

En opsøgende indsats, der skal få personer til at stoppe med at udøve vold i nære relationer, er nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2026. Målet er at forebygge nye overgreb og beskytte ofrene.

9. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet efter sejlersæson: Husk redningsvesten også på de korte ture

Københavns Vestegns Politi har kontrolleret 930 fartøjer på 42 patruljesejladser i årets sæson. De fleste sejlere har styr på sikkerheden, men manglende redningsveste er fortsat den hyppigste årsag til, at politiet udskriver bøder på vandet.