Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

3. november 2023 13:26

4 anholdt i aktion mod social dumping

Fællesmyndigheds-aktion mod byggeplads i Herlev.

Københavns Vestegns Politi

Sammen med andre myndigheder foretog Københavns Vestegns Politi aktion mod en byggeplads i Herlev i onsdags. Aktionen sigte var for at stoppe social dumping, og i den forbindelse blev fire udenlandske mænd anholdt mistænkt for ulovligt arbejde.

 

De anholdte er tilknyttet svenske firmaer, som enten har udlejet dem til et dansk firma, eller selv har sendt dem til Danmark for at arbejde.


”Vi vil i den kommende tid rette vores efterforskning mod de involverede firmaer, hvad enten det er svenske eller danske”, siger politikommissær

Kristian Broch fra København Vestegns Politis Udlændingekontrolsektion. Han oplyser, at politiet også i de kommende måneder sammen med øvrige myndigheder vil foretage aktioner mod social dumping på Vestegnen.

 

Aktion onsdag fandt sted sammen med Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

 

De fire anholdte mænd er statsborgere i Afghanistan, Syrien og Kosovo. De har ikke arbejdstilladelse i Danmark og er derfor sigtet for ulovligt arbejde. De er udvist af Danmark - og er i dag blevet sendt ud af landet

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.