Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. juli 2020 16:35

Fængslet for drabsforsøg i Ishøj

Tre mænd er netop varetægtsfængslet af Retten i Glostrup i fire uger. Københavns Vestegns Politi sigter dem for forsøg på manddrab søndag aften på Ishøj Strandvej.

Københavns Vestegns Politi

De tre mænd på 20, 24 og 30 år blev anholdt efter en episode søndag aften omkring kl. 19.35 på Ishøj Strandvej, hvor en 30-årig mand blev påkørt med en bil, og en 19-årig mand blev stukket med kniv og slået i hovedet.

Begge ofre er fortsat indlagt på hospital. 

De tre anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør mandag over middag og begæret varetægtsfængslet. Retten i Glostrup bestemte ved et retsmøde for lukkede døre, at de skulle varetægtsfængsles i fire uger.

 

Københavns Vestegns Politi, som efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab, har blandt andet indbragt to biler til undersøgelser og efterlyser vidner, som måtte have overværet episoden på Ishøj Strandvej.

”Nu fortsætter efterforskningen, som aktuelt indikerer, at hændelsen udspringer af personlige uoverensstemmelser mellem personer med relation til et kriminelt miljø. Hændelsen kan have sammenhæng med en anden voldsepisode kort forinden i Hundige – men det skal vores videre efterforskning afdække nærmere,” siger vicepolitiinspektør Peter Malmose. 

Han tilføjer, at Københavns Vestegns Politi er i tæt kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, som efterforsker hændelsen i Hundige. 

Fordi retsmødet blev holdt for lukkede døre, kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Markante fængselsdomme for grove selvtægtsoverfald

En gruppe på seks personer er i dag ved Retten i Glostrup idømt fængselsstraffe på op til fem et halvt år for en række grove overfald på personer, som gruppen mistænkte for pædofili. Overfaldene fandt sted flere steder i Hovedstadsområdet

18. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved derby

Københavns Vestegns Politi indfører torsdag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og F.C. København.

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.