Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

6. oktober 2020 08:57

Fem års fængsel og udvisning for våbenbesiddelse

Retten i Glostrup har idømt en 39-årig mand fem års fængsel og efterfølgende udvisning af Danmark for bestandigt for besiddelse af en pistol

Københavns Vestegns Politi

Det var 3. gang at den 39-årige blev dømt for at have besiddet skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. At det er sket to gange før, var en del af rettens begrundelse for straffen:

“Når man hele tre gange bliver dømt for den samme alvorlige forbrydelse, så skal det have konsekvenser. Det er i det lys, man skal se både fængselsstraffen og ikke mindst udvisningen,” siger specialanklager Bo Bjerregaard der førte sagen, hvor der faldt dom i går eftermiddags.

Da den 39-årige den 2. september 2019 blev anholdt i Vallensbæk, var han i besiddelse af en pistol, isat magasin med 6 skarpe patroner.
“Den nu dømte blev anholdt, fordi politiet i forvejen efterforskede imod ham i en anden sag - og der er grund til at rose den meget omfattende efterforskning, der ligger bag dette sagskompleks,” siger Bo Bjerregaard. 

Den dømte tog betænkning i forhold til anke.

 

Pressekontakt:

Specialanklager Bo Bjerregaard - 61986332
 

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

9. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet efter sejlersæson: Husk redningsvesten også på de korte ture

Københavns Vestegns Politi har kontrolleret 930 fartøjer på 42 patruljesejladser i årets sæson. De fleste sejlere har styr på sikkerheden, men manglende redningsveste er fortsat den hyppigste årsag til, at politiet udskriver bøder på vandet.

5. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Narkohandler idømt fængsel og udvisning

En 27-årig mand fra Ballerup er ved Retten i Glostrup idømt tre et halvt års fængsel for omfattende narkotikakriminalitet og to tilfælde af grov vold. Retten har samtidig besluttet, at manden skal udvises af Danmark for bestandig.

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.