Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

6. juli 2021 12:12

Har du en god idé til at bekæmpe narko?

En fond bestyret af Københavns Vestegns Politi uddeler igen penge til gode projekter mod narko.

Politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi

Har du en god idé til et projekt, som bekæmper narko, men mangler penge til at komme i gang? Så kan du måske få hjælp hos Ejner Christian Christensens fond.
 
Fondens midler skal gå til at bekæmpe narkohandel, og der er netop åbnet for ansøgninger om nye legater. 
 
”Politiet arbejder hver dag med at forfølge, bekæmpe og forebygge narkotika, og med fonden kan vi nu også give økonomisk støtte til andre i samfundet, som vil deltage og gøre en indsats mod narko,” siger formanden for fonden Kim Christiansen, politidirektør ved Københavns Vestegns Politi 
 
Det er anden gang, fonden skal uddele midler, og der ventes at blive uddelt i alt 250.000 kroner.
 
Første runde var i foråret, hvor fonden fik 15 ansøgninger, og fem fik legater på i alt 310.854 kroner. Projekterne, som blev udvalgt, skal på forskellig vis arbejde med at få børn og unge til at vælge et liv uden narkotika og kriminalitet – dels på hele Vestegnen og dels i Albertslund, Brøndby, Gladsaxe og Værebro, Glostrup, Herlev, Rødovre og Ishøj. 
 
”Det var dejligt at se så mange med virkelyst og kreative indgangsvinkler til at bekæmpe narkotika og stofmisbrug, og jeg kan kun opfordre alle med en god idé på tegnebrættet til at sende en ansøgning,” siger Kim Christiansen.
 
Sidste ansøgningsfrist er 23. august, og ansøgere får besked sidst på året. 
 
Du kan læse mere og søge her: www.politi.dk/kbhvfond.
 

Ejner Christian Christensens fond

Ejner Christian Christensen fra Ishøj testamenterede omkring 4,7 millioner kroner til Københavns Vestegns Politi til bekæmpelse af narkohandel, og politikredsen oprettede en fond til uddeling af legater i overensstemmelse med hans ønske.
 
Fondens bestyrelse består af Københavns Vestegns Politis politidirektør, chefpolitiinspektør, stabschef samt den borgmester, som er næstformand i kredsrådet.
 

Relateret omtale

Projekter mod narko får over kvart million kroner af fond (29-04-2021)
Ny fond skal bekæmpe narkohandel (02-12-2020)

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.

7. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved fodboldkamp mellem Brøndby og AGF

Københavns Vestegns Politi indfører søndag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF.

5. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Tiltalt for drab på barn

En 32-årig mand er tiltalt for drab på en 2-årig dreng i Høje Gladsaxe i december 2025.