Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

2. december 2020 10:57

Ny fond skal bekæmpe narkohandel

Københavns Vestegns Politi har oprettet en helt ny fond til at bekæmpe narkohandel, og der er netop åbnet for ansøgninger til legatmidlerne for første gang.

En ny fond har set dagens lys. Fonden skal bidrage til kampen mod narkohandel, og frem til den 31. december 2020 kan der søges om legater.

Fonden hedder Ejner Christian Christensens fond. Ejner Christian Christensen, der boede i Ishøj, testamenterede nemlig omkring 4,7 mio. kr.  til Københavns Vestegns Politi til bekæmpelse af narkohandel. Derfor har politikredsen efter en længere etableringsproces oprettet en fond til uddeling af legater i overensstemmelse med hans ønske. 

”Ejner Christian Christensen har ønsket, at Københavns Vestegns Politi formidler hans værdier til glæde for andre. Det er selvfølgelig meget usædvanligt og noget vi sætter utrolig stor pris på,” siger politidirektør Kim Christiansen. 

Fondens bestyrelse består af Københavns Vestegns Politis politidirektør, chefpolitiinspektør, stabschef samt næstformanden i kredsrådet (borgmester).

Nu kan legat søges
Der er ansøgningsfrist for at søge legater den 31. december 2020, og godkendte legatmodtagere får besked i starten af 2021.

Du kan læse mere og finde ansøgningsskema her: www.politi.dk/kbhvfond
I løbet af 2021 bliver en ny ansøgningsrunde annonceret. Fonden løber til 2037.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. november 2026

Københavns Vestegns Politi

App blev hovedbevis i sag om drabsforsøg i Pakistan

10 års fængsel og udvisning for bestandig. Det er facit for to mænd, som ved Retten i Glostrup i dag blev fundet skyldige i en sag om et planlagt lejemord på den enes ekskone og begge hendes forældre. Retten tillagde optagelser fra en særlig app afgørende betydning i sagen.

12. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Hjælp til udøvere af vold og stalking nomineret til kriminalpræventiv pris

En opsøgende indsats, der skal få personer til at stoppe med at udøve vold i nære relationer, er nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2026. Målet er at forebygge nye overgreb og beskytte ofrene.

9. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet efter sejlersæson: Husk redningsvesten også på de korte ture

Københavns Vestegns Politi har kontrolleret 930 fartøjer på 42 patruljesejladser i årets sæson. De fleste sejlere har styr på sikkerheden, men manglende redningsveste er fortsat den hyppigste årsag til, at politiet udskriver bøder på vandet.