Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

25. august 2021 18:13

Kvinde dømt for at tilslutte sig IS

23-årig kvinde idømt fem års fængsel for terrorfremme og for at have rejst ind i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat

Københavns Vestegns Politi

Kvinden var tiltalt for i perioden september 2016 til marts 2019 at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien og der i gennem have fremmet terrororganisationens virksomhed. Kvinden var samtidig tiltalt for at have forsøgt at hjælpe sin lillesøster til at tilslutte sig terrororganisationen og slutteligt var hun tiltalt for at være rejst ind i Raqqa-regionen i Syrien, som på det tidspunkt var kontrolleret af IS.
 
Kvinden blev anholdt, da hun landede i Københavns Lufthavn i juli 2020. Det skete efter at hun blev sat på et fly af de tyrkiske myndigheder, som havde haft kvinden tilbageholdt i en længere periode.
Inden anholdelsen i lufthavnen, havde dansk politi intensivt efterforsket omstændighederne omkring hendes forsvinden fra Danmark.
 
Undervejs i sagen har kvinden ikke nøjagtig kunne redegøre for sin færden i den periode, hvor politiet og anklagemyndigheden vurderer, at hun har været Syrien, men hun har fortalt, at hun var i Tyrkiet og Egypten på grund af en kæreste. Denne forklaring tilsidesatte retten fuldstændig.
”Det har været vores påstand at kvinden ikke bare rejste ind i Syrien og tilsluttede sig IS – men også forsøgte at hjælpe sin lillesøster med det samme. Det har retten på alle punkter været enig i, og derfor er kvinden nu blevet dømt”, siger specialanklager Bo Bjerregaard.
 
Kvinden har taget betænkningstid i forhold til, om hun vil anke dommen. Hun er fortsat fængslet frem til evt. anke.
 

Pressekontakt:

Specialanklager Bo Bjerregaard - 61986332
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.