Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

9. februar 2024 09:28

Mand dømt for voldtægt og trusler mod ekskæreste

27-årig mand idømt halvandet års fængsel og skal betale 100.000 kr. i erstatning til tidligere kæreste.

Retssal 201 skilt

Den 27-årige mand blev dømt for at have opsøgt sin tidligere kæreste på hendes adresse i Albertslund og udsat hende for voldtægt. Manden blev også dømt for forud for voldtægten at have begået hærværk på kvindens bil og truet hende på skrift.

 

Retten i Glostrup idømte ham tidligere på ugen ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder. Samtidig blev han dømt til at betale den tidligere kæreste 100.000 kr. i erstatning - eller såkaldt tortgodtgørelse.

 

Voldtægten fandt sted den 3. juli sidste år. Kort efter blev manden anholdt og han har siddet varetægtsfængslet indtil domsafsigelsen.

 

”I byrettens begrundelse lagde de afgørende vægt på den forurettedes forklaring”, udtaler anklager Sofie Eriksen og fortsætter: ”Det har krævet mod fra kvinden at stå frem, og jeg kan med denne sag kun understrege vigtigheden af at anmelde det til politiet, hvis man er blevet udsat for et overgreb”.

 

Manden har anket dommen til landsretten.

 

Pressekontakt: Anklager Sofie V. Eriksen - 29620602

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Markante fængselsdomme for grove selvtægtsoverfald

En gruppe på seks personer er i dag ved Retten i Glostrup idømt fængselsstraffe på op til fem et halvt år for en række grove overfald på personer, som gruppen mistænkte for pædofili. Overfaldene fandt sted flere steder i Hovedstadsområdet

18. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved derby

Københavns Vestegns Politi indfører torsdag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og F.C. København.

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.