Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

21. juni 2024 14:18

Rocker dømt for skyderi

26-årig medlem af rockerklub idømt 5 års fængsel i forbindelse med skudepisode i Brøndby Strand

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

Retten i Glostrup har i dag dømt en 26-årig mand for at have skudt en 19-årig mand i benet i Brøndby Strand den 29. januar 2023. Den dømte blev også fundet skyldig i besiddelse af det anvendte våben samt at have skudt med et våben på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder. I alt blev han straffet med fem års fængsel. Tre medtiltalte blev samtidig frifundet.

 

Skudepisoden udløste en intensiv efterforskning, hvor politiet hurtigt identificerede den 26-årige, og han blev efterlyst offentligt. Efterfølgende blev han anholdt i København.

 

Den 19-årige mand, som blev ramt, var ifølge politiets efterforskning relateret til medlemmer i en rivaliserende bande. Anklagemyndigheden mente, at episoden var en del af en bandekonflikt, men det fandt retten ikke bevist.

 

Senioranklager Caroline Sophia Tarrow udtaler i forbindelse med dommen:

"I denne sag er man gået efter en ikke-toneangivende person i miljøet. Det er en person i bunden af hierarkiet. Det er naturligvis rigtig groft, når bandemedlemmer skyder bandemedlemmer – og det bliver ikke mindre groft, når man som her går efter nogen, der er i periferien af bandemiljøet. Samtidig er skyderiet sket i det offentlige rum – og dermed farligt også for almindelige borgere."

 

Den dømte modtog dommen.

 

Pressekontakt:

Senioranklager Caroline Sophia Tarrow – 51645586

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

5. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Narkohandler idømt fængsel og udvisning

En 27-årig mand fra Ballerup er ved Retten i Glostrup idømt tre et halvt års fængsel for omfattende narkotikakriminalitet og to tilfælde af grov vold. Retten har samtidig besluttet, at manden skal udvises af Danmark for bestandig.

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.