Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

20. august 2018 00:00

Rocker idømt opholdsforbud i Satudarah-klubhuse

Et 24-årigt medlem af rockerklubben Satudarah er i dag i Retten i Glostrup blevet idømt opholdsforbud i klubbens lokaler i hele Danmark samt opholdsforbud i en del af Brøndby Kommune.

Opholdsforbuddet er givet i forlængelse af at den 24-årige i dag blev idømt 4 ½ års fængsel for besiddelse af flere skydevåben samt 250 gram sprængstof.

Den 24-årige var tiltalt for og erkendte besiddelse af to pistoler, en ulovlig kniv, knap 100 patroner, 250 gram formbart sprængstof med tilhørende el-detonator med ledninger samt en røghåndbombe.

Opholdsforbud i 4 ½ år efter afsoning
Dommen betyder at den 24-årige i 4 ½ år efter endt afsoning ikke må komme i Satudarahs klubhuse og i et område af Brøndby Kommune nær mandens bopæl, hvor våbnene blev fundet.

"Retten i Glostrup har fastslået, at hvis man som rocker bliver dømt for alvorlig kriminalitet som f.eks. våbenbesiddelse, så kan man idømmes opholdsforbud. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at bruge dette værktøj i rocker/bande-sager fremover," siger anklager Teuta Memeti.

Det er anden gang at Københavns Vestegns Politi får idømt en rocker et opholdsforbud efter straffelovens paragraf 79 a, stk. 1, 2. pkt., som blev indført i forbindelse med Bandepakke III sidste år.

Pressekontakt:
Københavns Vestegns Politis pressetelefon – 40263704

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Markante fængselsdomme for grove selvtægtsoverfald

En gruppe på seks personer er i dag ved Retten i Glostrup idømt fængselsstraffe på op til fem et halvt år for en række grove overfald på personer, som gruppen mistænkte for pædofili. Overfaldene fandt sted flere steder i Hovedstadsområdet

18. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved derby

Københavns Vestegns Politi indfører torsdag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og F.C. København.

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.