Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. februar 2026 08:55

Søg penge til aktiviteter mod narkotika

Har du en idé til at forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer?
Nu har ’Ejner Christian Christensens Fond mod narko’ åben for ansøgninger til 2026. Deadline er 7. april.

Logo til Ejner Christian Christensens Fond

Kreative ildsjæle, foreninger, kunstnere, undervisere og engagerede borgere har igen mulighed for at søge støtte til aktiviteter, der gør en forskel i kampen mod narkotika, misbrug og afhængighed.
 
”Vi har set, hvordan små arrangementer og større kreative indsatser kan sætte gang i vigtige samtaler om stoffer og afhængighed, og vi håber, at endnu flere vil byde ind med idéer i år,” siger politidirektør Kim Christiansen, formand for fondens bestyrelse.
 
I år forventer fonden at uddele op til omkring 500.000 kroner.
 
Rammerne er brede, så længe formålet bekæmper narkotika – fx ved at forebygge eller oplyse om narkotikas skadelige konsekvenser.
 
Fonden kan både støtte større initiativer, mindre arrangementer eller enkeltstående aktiviteter. Det kan fx være:
 
•       En teaterforestilling eller et foredrag på en skole 
•       En podcast eller videoproduktion om unges rusmiddelvaner 
•       En kunstudstilling med personlige fortællinger om afhængighed 
•       En temaaften for forældre om faresignaler og handlemuligheder 
•       En idrætsdag eller et fællesskabsarrangement, der giver unge et alternativ til narkomiljøet 
•       Et enkeltstående oplæg, debatarrangement eller kulturelt indslag med fokus på misbrug og konsekvenser
 

Aktiviteter med refleksion og dialog

Siden 2020 har fonden uddelt omkring 1,5 millioner kroner til en stribe aktiviteter, som har skabt samtale, indsigt og refleksion især blandt unge men også andre.
 
De seneste modtagere var den interaktive forestilling ’No Drugs’, som har turneret rundt på ungdomsuddannelser på Vestegnen, kunstudstillingen ’Min elskede narkoman’, der blev vist på biblioteker i Albertslund og Glostrup samt netværket ’Forældre til unge på afveje’ for forældre med børn i risikozonen.
 
Aktuelt er en podcastserie i tre afsnit netop udkommet med støtte fra fonden – den kan du høre her:

Podcastserien 'Mit liv mod narko' (Rakkerpak Productions)
 

Testamenterede midler

Ejner Christian Christensen fra Ishøj testamenterede omkring 4,7 millioner kroner til Københavns Vestegns Politi med det formål at bekæmpe narkotika.
 
Politikredsen stiftede en fond med en bestyrelse bestående af politidirektøren, chefpolitiinspektøren, stabschefen samt næstformanden i kredsrådet.
 

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er 7. april 2026.
 
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, kan fondens sekretariat kontaktes på telefon 4024 5773.
 
Læs mere om fonden og send din ansøgning her: politi.dk/fondmodnarko

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. juli 2026

Københavns Vestegns Politi

Anholdt for voldtægt begået i Rødovre i 2024

Politiet har anholdt en 33-årig mand, der er mistænkt for en voldtægt begået i Rødovre i marts 2024.

6. juli 2026

Københavns Vestegns Politi

ANHOLDT Efterlysning af mand mistænkt for knivstikkeri i Albertslund

Politiet offentliggør nu et billede af en mand, som er mistænkt for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Albertslund

23. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Tillykke til alle nyuddannede - pas godt på hinanden under fejringen

Fejr med fornuft og pas godt på hinanden – særligt i trafikken, opfordrer Københavns Vestegns Politi.