Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. oktober 2024 16:17

Status efter kampen på Brøndby Stadion

I forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion måtte politiet skride ind på selve stadion, da grupperinger beskød hinanden med fyrværkeri. Politiet efterforsker desuden en anmeldelse om stenkast mod et særtog med tilskuere.

Politilogo på rude

Foreløbig status søndag den 27. oktober kl. 16.15:

Københavns Vestegns Politi tager forbehold for efteranmeldelser.

--

Københavns Vestegns Politi havde forud for kampen planlagt sin tilstedeværelse med en tilpasset styrke og haft et godt samarbejde med fodboldklubberne og de officielle fanklubber.

Langt de fleste tilskuere fulgte anvisningerne fra politiet og stadions kontrollører, mens mindre grupperinger skabte uro og uorden før kampen.

”Set i forhold til et fuldt stadion med over 26.000 tilskuere var der efter vores opfattelse tale om mindre grupperinger fra København og Brøndby, som var meget aggressive og ønskede konfrontation med hinanden og politiet,” siger vicepolitiinspektør Søren Enemark.

Han henviser til følgende to episoder:

 

Konfrontation på stadion

Ved 11-tiden beskød fangrupperinger hinanden med fyrværkeri inde på stadion og forcerede en afspærring. Politiet skred ind og gik imellem for at dæmpe gemytterne. Herunder blev der kastet fyrværkeri og kasteskyts mod betjentene.

Fem politifolk blev ramt uden at komme til skade og hændelserne efterforskes nu som vold mod tjenestemand.

Efter kampen blev udebaneholdets tilskuere holdt tilbage på stadion i en lille times tid.

 

Kasteskyts mod tog før kampen

Et særtog med tilskuere fra København kørte fra Østerport Station kl. 09.03 uden stop til Glostrup Station, og da toget havde passeret Brøndbyøster Station, blev tre ruder ramt af kasteskyts. Ingen personer blev ramt. Københavns Vestegns Politi efterforsker det som hærværk og hører gerne fra vidner.

 

Voldelig episode i Glostrup lørdag aften

Aftenen før kampen - lørdag aften kl. 19.27 – rykkede politiet talstærkt ud til en anmeldelse om et større slagsmål mellem to grupperinger ved Nyvej nær Glostrup Station. Efterfølgende blev en lettere skadet mand i 30’erne behandlet for et mindre snitsår eller flænge i siden på skadestuen og udskrevet igen.

Københavns Vestegns Politi efterforsker fortsat denne hændelse og hører gerne fra vidner og andre, som måtte have viden til sagen.

Københavns Vestegns Politi er bekendt med, at der findes optagelser fra episoden på internettet og modtager gerne eventuelle yderligere privatoptagelser. 

Foreløbig har politiet ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser. 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 4386 1448. 

Til pressen: Frem til klokken 18 vil der være mulighed for et kort interview med vicepolitiinspektør Søren Enemark.

Kontakt via pressetelefon 4026 3704.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.