Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

12. februar 2024 22:08

Status efter knivoverfald i Taastrup

En kvinde er kvæstet efter at være overfaldet med kniv på Taastrup Torv. En 20-årig mand er anholdt og mistænkt i sagen. Politiet hører gerne fra vidner.

Patruljebiler, Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi modtog klokken 16.39 anmeldelse om, at en kvinde var stukket med kniv på Taastrup Torv nær Taastrup Station, hvilket medførte en talstærk udrykning af politi og ambulance.

Fremme konstaterede patruljer, at en kvinde i 40’erne var alvorligt kvæstet af skader efter en kniv.
Hun blev akut kørt til hospitalet. Mandag aften betegnes hendes tilstand som kritisk. Pårørende er underrettet. 

Efterforskning i de følgende timer førte klokken 19.34 til anholdelse af en 20-årig mand, som politiet mistænker i sagen.

”Vi har indledt en omfattende efterforskning af hændelsesforløbet og hører gerne fra vidner, som har bemærket noget usædvanligt i området omkring Taastrup Torv før og efter 16.39-tiden i dag,” siger efterforskningsleder Rikke Thestrup, Københavns Vestegns Politi.

Efterforskningslederen tilføjer, at det er for tidligt at konkludere noget endeligt med hensyn til et motiv, men at de foreløbige undersøgelser tyder på, at mistænkte overfaldt kvinden umotiveret, og at de ikke kendte hinanden. Efterforskningslederen tager dog forbehold for, at den videre efterforskning nu skal klarlægge det nærmere hændelsesforløb. 

Den mistænkte ventes fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Indtil da frigiver politiet ikke yderligere oplysninger fra efterforskningen.

En del forbipasserende var i området på gerningstidspunktet, og føler nogen sig psykisk påvirket af hændelsen, har man – hvis det er akut – mulighed for at kontakte Region Hovedstadens Akuttelefon på 1813, og ellers egen læge.

Tirsdag formiddag vil lokalpolitiet være til stede i området ved Taastrup Torv med en mobil politistation. Alle er velkomne til at henvende sig med oplysninger i sagen eller blot for at tale med en betjent. 

Vidner er velkomne til at kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.