Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

25. november 2021 15:33

18-årig dømt for knivstikkeri i Herning

En 18-årig mand skal to år og tre måneder i fængsel. Han blev i dag dømt for et knivstikkeri begået i Herning den 7. maj 2021.

En 18-årig mand fra Herning blev i dag, den 25. november 2021, ved retten i Herning dømt skyldig i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde. Han fik en dom på to år og tre måneders fængsel.

Snittede 23-årig i ansigtet

Sagen handler om et slagsmål, der den 7. maj 2021 omkring klokken 21 opstod i en gyde i Fonnesbechsgade i Herning.
Den dengang 17-årige mand snittede en 23-årig mand i ansigtet med kniv, så pulsårer, nervegrene og øre blev skåret over, og så den 23-årige kan have været i livsfare.

”Der var rejst tiltale for grov vold begået under særdeles skærpende omstændigheder, men retten dømte alene efter bestemmelsen om grov vold, så nu vil jeg gå hjem og overveje, om sagen skal indstilles til anke”, lyder det fra anklager Michelle Pedersen, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den nu 18-årige mand blev desuden dømt for i forbindelse med samme episode at have forsøgt at stikke en 19-årig årig mand med kniven og for i det hele taget at have været i besiddelse af kniven.

Sagen har kørt som en nævningesag ved retten i Herning.


Pressens kontaktperson:

Michelle Pedersen, anklager, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 2151 8175

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.