Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

11. juli 2017 00:00

82-årig dræbt af togpåkørsel

En 82-årig mand blev først på eftermiddagen ramt af et tog ved en jernbaneoverskæring i Ulfborg. Manden blev dræbt på stedet.

Kort før kl. 14 modtog politiet en anmeldelse om, at en person var blevet påkørt af et tog ved en jernbaneoverskæring på Rejkjærvej ca. 5 km. syd for Ulfborg. Personen, som viste sig at være en 82-årig mand fra området, blev ramt ved høj hastighed og døde derfor omgående af sine kvæstelser.

 

Nogle hundrede meter før overskæringen opdagede togføreren, at manden opholdt sig på banelegemet. Togføreren udløste straks nødbremsen og advarede med hornet, men kunne ikke nå at standse toget. En trafikvagt fra Banedanmark har efterfølgende kontrolleret, at bomanlægget var funktionsdygtigt.

 

Togdriften var indstillet på strækningen i ca. 3,5 time som følge af ulykken, men er nu genoptaget.

 

Mandens pårørende er underrettet.

 

Politiet betragter sagen som afsluttet og har p.t. ikke flere oplysninger.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.