Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

25. marts 2026 08:36

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.

En 52-årig kvinde og en 75-årig mand blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet efter grundlovsforhør ved retten i Holstebro. Begge er sigtet for rufferi, som ifølge sigtelsen er foregået i en årrække på flere forskellige adresser i Midt- og Vestjyllands Politikreds og en enkelt i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

 

Manden og kvinden blev anholdt mandag efter en samlet indsats mod en række adresser i Thisted, Ikast-Brande, Skive, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Vejen kommuner, hvor politiet mener, at de to sigtede i forening blandt andet har huset udenlandske prostituerede. Politiet mener, at de begge derved ulovligt drev virksomhed ved andres prostitution med en fortjeneste på omkring 7 millioner kroner.

 

Under grundlovsforhøret, som blev holdt for lukkede døre, nægtede de begge sig skyldige. Begge blev varetægtsfængslet i fire uger.

 

Den 52-årige kvinde har kæret kendelsen.


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.