Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

3. december 2021 12:45

Fængselsstraf til psykolog for seksuelt misbrug

En 33-årig mandlig psykolog er fredag blevet idømt ti måneders fængsel for at have begået et seksuelt overgreb mod en dengang 15-årig kvindelig klient. Episoden fandt sted i starten af året, hvor psykologen under et fortroligt behandlingsmøde udførte overgrebet mod klienten.

Retten i Holstebro har i dag idømt en mandlig psykolog med virke i Holstebro ti måneders fængsel for misbrug af sin klients behandlingsmæssige afhængighed.

Under et behandlingsmøde i februar 2021 havde psykologen og klienten taget en køretur i psykologens bil, som endte i et skovområde nær Holstebro. Her havde psykologen uden klientens samtykke befølte hende flere steder på kroppen.

”Jeg er meget glad for, at retten i dag var enig med mig i, at den her episode krævede en mærkbar fængselsstraf. Der er tale om et klart brud på tillidsforholdet psykolog og klient imellem, og derfor glæder det mig også, at retten nu har frakendt psykologen muligheden for at beskæftige sig med børn fremover,” siger Christian Skov Poulsen, anklagerfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Psykologen blev frakendt sin ret til de næste fem år at beskæftige sig med børn og unge – både erhvervsmæssigt og i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Den tiltalte ankede dommen.

For yderligere, kontakt anklagerfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi Christian Skov Poulsen på telefonnummer 30563247.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.