Spring til hovedindhold

Forslag

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område den 7.-8. juni 2026.

Kortudsnit med midlertidigt militært område i Holstebro

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer et midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro fra søndag den 7. juni 2026 klokken 6.30. Området vil ophøre som militært område senest mandag den 8. juni 2026 klokken 12.00.

 

Hjalmar Sørensens Vej/Vendersgade spærret

Det midlertidige militære område etableres i forbindelse med flytning af militært materiel. Størstedelen af området befinder sig omkring banelegemet, hvor den almindelige borger i forvejen ikke må færdes. Derudover vil det meste af Hjalmar Sørensens Vej/Vendersgade være spærret. Området vil være markeret med hegn og skilte og vil være bevogtet af Forsvaret.

 

Kortudsnit med midlertidigt militært område i Holstebro
Billede: Kortudsnit med gul markering af det område, der den 7.-8. juni vil være midlertidigt militært område i Holstebro.

 

Tung trafik på Ringvejen

Der er desuden indført overflyvningsforbud over området ved banegården. Det betyder også, at det er forbudt at flyve med drone i området.
Etableringen af det midlertidige militære område og Forsvarets arbejde på stedet vil ikke påvirke den almindelige bus- og togdrift.
I forbindelse med flytningen af det militære materiel kan trafikken på Ringvejen i Holstebro søndag være påvirket af tung transport. Forsvaret forventer ikke, at det vil påvirke morgentrafikken mandag.

Særligt til pressen:

Alle spørgsmål vedrørende operationen i Holstebro skal rettes til Forsvarskommandoen: 7020 0440

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

22. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire nye anholdelser relateret til aktuel konflikt

Fire mænd i alderen 18 til 22 år er anholdt og forventes klokken 12.00 i dag, mandag den 22. juni 2026, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.

19. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Udenlandske fartsyndere lægger millioner i statskassen

41 millioner kroner - så mange penge har udenlandske bilister på halvandet år lagt i statskassen, efter Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.

18. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire udlændinge varetægtsfængslet for tyveri af entreprenørmaskine

Onsdag blev fire polske mænd varetægtsfængslet for at have stjålet en minilæsser fra en byggeplads i Silkeborg.