Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

30. januar 2026 08:55

38-årig idømt fire års fængsel for flere voldelige overfald

En 38-årig mand fra Skive blev torsdag eftermiddag idømt fire års fængsel blandt andet for vold og grov vold.

Retten i Viborg idømte torsdag den 28. januar en 38-årig mand fra Skive fire års ubetinget fængsel i en sag om flere forhold om vold og grov vold i gentagelsestilfælde.

”Jeg synes, der er tale om en usædvanligt grov sag om et voldeligt gentagelsesmønster, der har stået på over længere tid”, siger specialanklager Christian Skov Poulsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 38-årige er blandt andet dømt for i efteråret 2024 at bryde døren op til en lejlighed i Skive, hvor han overfaldt den mandlige beboer med en mursten og slog ham på knæ, håndled og albuer.

Ved et lignende, følgende overfald slog den 38-årige manden i lejligheden med en glasflaske i hovedet og på kroppen og kastede et porcelænskrus i ansigtet på manden, inden han under trusler om yderligere vold tvang manden til at hæve 5.000 kroner på sit hævekort, som han udleverede til den 38-årige.

Derudover er den 38-årige dømt for en række forhold om vold mod forskellige mænd og kvinder i Skive i 2024. Herunder blandt andet vold mod to mænd på en restauration i april og halsgreb på en kvinde, som han kastede ind i nogle møbler i juni. Han er desuden dømt for at slå en anden kvinde med knyttet hånd i ansigtet og kaste hende ind i en stol.

Foruden forholdene om vold og grov vold i gentagelsestilfælde blev den 38-årig dømt for besiddelse af en række ulovlige dopingmidler – anabole steroider – til eget forbrug.

Den 38-årige mand modtog dommen.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.