Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

7. december 2023 11:37

Politiet anholder endnu en mand for drabsforsøg i Ikast

Midt- og Vestjyllands Politi har i dag anholdt og sigtet en 20-årig mand for drabsforsøg i Ikast. I forvejen sidder en anden 20-årig mand varetægtsfængslet i sagen.

Under et opgør i Ikast fredag aften den 3. november 2023 blev to mænd stukket med kniv. En 27-årig mand fik lettere skader, mens hans 30-årige bror var tæt på at miste livet. Efter en intens efterforskning natten igennem kunne Midt- og Vestjyllands Politi lørdag middag den 4. november anholde en 20-årig mand og sigte ham for drabsforsøg.

I dag, torsdag den 7. december 2023, har Midt- og Vestjyllands Politi så anholdt endnu en mand i sagen. Der er tale om endnu en 20-årig mand fra Ikast, der ligeledes er sigtet for drabsforsøg.

"Det er en intensiv efterforskning, der leder frem til anholdelsen i dag. Vi mistænker manden for at have haft en fremtrædende rolle i forbindelse med drabsforsøget", fortæller politikommissær Theis Thylstrup, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 20-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, fredag den 8. december 2023, klokken 9.00.
Politiet har af hensyn til sagen ikke yderligere kommentarer inden grundlovsforhøret, der forventes afholdt for lukkede døre.

Ved du noget om hændelsen i Ikast, eller hvad der gik forud for den, og har du endnu ikke talt med politiet, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

1. juli 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område fra midnat mellem den 1. og den 2. juli 2026.

22. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire nye anholdelser relateret til aktuel konflikt

Fire mænd i alderen 18 til 22 år er anholdt og forventes klokken 12.00 i dag, mandag den 22. juni 2026, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.

19. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Udenlandske fartsyndere lægger millioner i statskassen

41 millioner kroner - så mange penge har udenlandske bilister på halvandet år lagt i statskassen, efter Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.