Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

25. januar 2023 13:33

Sag om hærværk på Jorn-maleri er sendt til retten

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har netop sendt en sag om hærværk på maleriet ”Den foruroligende ælling” til retten.

En 45-årig person fra Kjellerup er sigtet for den 29. april 2022 på Museum Jorn i Silkeborg at have beskadiget og delvist ødelagt det udstillede kunstværk ”Den foruroligende ælling”, der er malet af Asger Jorn.

Nu er sagen klar til at komme for retten. Den ventes at kunne gennemføres som en tilståelsessag, og anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har sendt en retsmødebegæring til Retten i Viborg.

Der er ifølge retsmødebegæringen sket skader på maleriet ”Den foruroligende ælling” for 1.889.350 kroner.

Sagen er endnu ikke berammet.

 

Særligt til pressen:

Der vil være mulighed for interview med sagens anklager i forbindelse med retsmødet. Indtil da har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.
Anmodning om aktindsigt i retsmødebegæringen sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk.
Oplys gerne journalnummer 4100-77112-00006-22 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.