Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

6. marts 2026 12:29

Tre mænd fængslet i sag om tyveri af pengeskab

Tre udenlandske mænd er varetægtsfængslet efter grundlovsforhør. De tre er sigtet for indbrudstyveri af et pengeskab.

Tre mænd på 39, 39 og 32 år er blevet varetægtsfængslet efter grundlovsforhør ved retten i Herning. De tre mænd er alle udenlandske statsborgere, og de blev anholdt natten til fredag i Ørnhøj efter en kort efterforskning.

Mændene er sigtet for indbrudstyveri af et pengeskab den 5. marts 2026 i Herning.

"Anholdelsen skete uden dramatik. I forbindelse med anholdelsen fandt vi også koster, som vi nu arbejder videre med", siger politikommissær, Kresten Lund Breinhild, der er leder af den Mobile Tyverigruppe (MTG), som er en specialenhed i Midt- og Vestjyllands Politi, der har særligt fokus på omrejsende kriminelle.

I retten blev de tre mænd varetægtsfængslet i fire uger, og alle de tre kærede varetægtsfængslingen.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.