Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

8. februar 2022 15:58

Ung mand idømt fængsel for affyring af fyrværkeri i nærheden af ambulance

Retten i Herning har i dag idømt en ung mand en fængselsstraf på 30 dage for i december sidste år at have affyret et bomberør i nærheden af en ambulance. Skuddene kom fra en personbil, hvori tre unge mænd befandt sig.

En 17-årig og en 20-årig mand er i dag ved Retten i Herning blevet kendt skyldige i at have affyret fyrværkeri i form af et bomberør uden for den tilladte periode. Skuddene blev affyret i nærheden af en kørende ambulance, hvori en patient og to ambulancereddere befandt sig, hvilket den 17-årige også er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for.

Episoden fandt sted den 16. december 2021, hvor ambulancen var på vej fra Ringkøbing til Herning Sygehus med en patient.

Her blev den på Dronningens Boulevard i Herning overhalet af en personbil, hvorfra der blev affyret flere skud fra et bomberør i nærheden af den kørende ambulance.

Ved dagens dom har retten slået fast, at episoden var til fare for de tre personer i ambulancens liv eller førlighed.

”Vi har set med stor alvor på den her sag, da der har været tale om en meget farlig episode. Derfor er vi også glade for, at retten i dag var enige med os i, at det selvfølgelig ingen steder hører hjemme at affyre fyrværkeri i nærheden af en ambulance,” siger Jeanie Dam Andersen, der har mødt som anklager i sagen for anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Modtog dommen

Den 17-årige mand er blevet kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens § 252, stk. 1 ved at have udsat andres liv eller førlighed for nærliggende fare, mens de begge blev dømt for at have overtrådt reglerne for affyring af fyrværkeri, der kun må benyttes i perioden fra den 27. december til og med den 1. januar.

Retten i Herning valgte – foruden fængselsstraffen på 30 dage – også at imødekomme anklagemyndighedens påstand om efterfølgende sagsbehandling i Ungdomskriminalitetsnævnet for den 17-årige.

Den 20-årige modtog i retten en bøde på 2.000 kroner for at have medvirket til affyring af fyrværkeri uden for den tilladte periode.

Begge modtog dommen.

For yderligere kan pressen kontakte anklager Jeanie Dam Andersen på telefonnummer: 6197 6276.

 

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.